Amerikansk Eskimohund

Amerikansk Eskimohund er en hvid spidshund på omkring 12 kilo med opretstående ører, krøllet hale over ryggen og en pels der fylder betydeligt mere end hunden selv. Den ser ud som en legetøjshund og opfører sig som en arbejdshund. Det er vigtigt at forstå, inden du beslutter dig.

Racen er placeret i gruppen af selskabshunde, og den er da også dybt knyttet til sin familie. Men den har hverken en sofahunds motionsbehov eller en sofahunds temperament. To timer dagligt er ikke en overdrivelse, og en Amerikansk Eskimohund der keder sig finder selv på noget. Ofte noget der involverer stemmen.

Den passer godt til familier med børn, til folk der gerne vil træne noget med deres hund, og til dem der kan se det morsomme i en hund der kommenterer postbudet, naboens bil og en fugl på hegnet. Den passer mindre godt til lydsensitive naboer, til hjem hvor ingen er hjemme i otte timer, og til folk der ikke kan holde ud at feje hundehår.

Sådan er Amerikansk Eskimohund i hverdagen

Det første du bemærker er intelligensen. Racen scorer 9 ud af 10, og det er ikke tomt snak. Den lærer nye ting på ganske få gentagelser, den læser dit kropssprog, og den finder selvstændigt ud af hvordan en dør åbnes eller hvor godbidderne står. Det er sjovt, når du bruger hovedet med den. Det er trættende, når du ikke gør.

Den anden ting er venligheden. Med en score på 9 ud af 10 er dette en hund der grundlæggende gerne vil have det godt med mennesker. Over for familien er den varm, kontaktsøgende og let at have med at gøre, og den fungerer typisk fint med børn, så længe børnene har lært at lade en hund være i fred når den sover. Over for fremmede er den mere forbeholden. Mange Amerikanske Eskimohunde melder først fra afstand og tør op bagefter. Det er ikke aggression, men det kræver at du socialiserer bredt som hvalp, ellers kan tilbageholdenheden vokse til usikkerhed.

Og så er der bjæffet. Det skal siges direkte: dette er en vokal race. Den blev udviklet blandt andet som gårdvagt, og den anser det stadig for sit job at fortælle dig hvad der sker. Uden træning og uden nok at lave bliver bjæffet en vane, og vaner er sværere at aflære end at forebygge. Bor du i lejlighed med tynde vægge, skal du gå ind i det med åbne øjne.

Racen hænger tæt på sin familie og har ikke meget lyst til at være alene i mange timer. Alenetræning fra hvalp af er ikke valgfri.

Træning

Træningskravet ligger midt på skalaen, 5 ud af 10. Racen er ikke en oplagt udfordring for en førstegangsejer, men den er heller ingen let opgave man kan tage let på. Den vil samarbejde, den vil bare ikke arbejde for en person der er kedelig, uklar eller hård. Korte sessioner, belønning og variation virker. Gentagne kommandoer og skældud får den til at lukke ned.

Fordi hunden er så hurtig til at lære, lærer den også det du ikke havde tænkt dig. Bliver der åbnet en pose chips hver gang den bjæffer, har du lige trænet bjæf.

Historie og oprindelse

Amerikansk Eskimohund er en amerikansk race med tyske rødder. Den nedstammer fra de hvide tyske spidshunde, som tyske indvandrere bragte med sig til USA i 1800-tallet, hvor de blev brugt som gårdhunde og vagthunde. Navnet har ingenting med Arktis eller inuitkultur at gøre. Under og efter Første Verdenskrig var alt tysk upopulært i USA, og racen fik derfor et nyt navn.

En del af racens historie ligger i cirkusverdenen. De hvide spidshunde var populære optrædende hunde i amerikanske omrejsende cirkus i begyndelsen af 1900-tallet, hvor de gik på line og lavede tricks foran publikum. Netop den historie siger noget om racen: den er lærenem, arbejdsvillig og elsker opmærksomhed. Mange hvalpe blev solgt videre til publikum efter forestillingerne, og på den måde spredte racen sig som familiehund.

Racen findes traditionelt i tre størrelser i USA, hvoraf den mellemstore på omkring 12 kilo er den mest almindelige i Europa. I Danmark er racen ikke særlig talrig, så du skal regne med ventetid, hvis du vil have en hvalp.

Motion og aktivering

To timer dagligt er udgangspunktet, og det gælder også i regn, blæst og mørke. Pelsen klarer dansk vintervejr uden problemer, så vejret er ingen undskyldning. Til gengæld skal du være opmærksom på varme somre: den tætke dobbeltpels gør hunden dårlig til hedebølger, så flyt aktiviteten til morgen og aften når det bliver rigtig varmt.

Motionen behøver ikke være to timers gåtur i træk. En blanding fungerer bedre:

• En længere gåtur eller løbetur, hvor hunden kommer ordentligt i gang
• Frit løb i indhegnet område eller på line, hvor den kan sætte tempoet selv
• Tyve minutters hovedarbejde: tricks, nosework, apportering eller skjul-og-find

Det sidste punkt er vigtigere end folk tror. En Amerikansk Eskimohund med trætte ben og et frisk hoved er stadig uroligt selskab. Racen egner sig godt til hundesport som rally, agility og trickstræning, og mange ejere oplever at problemadfærd som bjæf og hærgen forsvinder af sig selv, når hunden får noget at tænke over hver dag.

Jagtinstinktet er moderat. De fleste kan lære pæn indkaldelse, men mange har lyst til at forfølge katte og småvildt, så en pålidelig indkaldelse skal trænes grundigt før du slipper i åbent land.

Pleje og pelspleje

Her ligger racens største hverdagsudfordring. Pelsplejen er høj, og fældningen er høj. Det betyder hvide hår i sofaen, på tøjet og i hjørnerne året rundt, med to voldsomme perioder forår og efterår, hvor underulden falder af i totter.

Regn med grundig gennemredning to til tre gange om ugen som minimum, og dagligt i fældeperioderne. Brug en kam eller en pin brush der kommer helt ned til huden, ikke kun hen over toppen. Filtrer pelsen bag ørerne, i halsen, under armene og omkring bagbenene, har du et problem som ikke løses med en brusebad. Filt skal væk mekanisk, og det er ubehageligt for hunden.

Bad hunden sjældent. Pelsen er ret selvrensende, og hvid pels bliver overraskende hurtigt hvid igen af sig selv når mudderet tørrer. For mange bade udtørrer huden. Klip aldrig pelsen kort i sommervarmen: dobbeltpelsen isolerer også mod varme, og den vokser ikke altid rigtigt tilbage.

Ud over pelsen er det rutinen: klø i klør hver anden til tredje uge, tandbørstning flere gange om ugen, og et kig i ørerne jævnligt. Tandpleje er ikke pynt hos en mellemstor spids, hvor tandsten kan blive et reelt problem med alderen.

Sundhed og typiske problemer

Amerikansk Eskimohund er en forholdsvis robust race med lav sundhedsrisiko, og en forventet levetid på omkring 14 år er højt sat sammenlignet med mange andre racer i samme størrelse. Det er en af racens klare styrker.

Der er dog nogle kendte tendenser at holde øje med. Progressiv retinal atrofi, en arvelig øjensygdom der langsomt nedbryder nethinden og ender i blindhed, forekommer i racen, og der findes gentest for den. Patellaluksation, hvor knæskallen glider ud af sit spor, ses også og viser sig typisk som en hund der pludselig hopper på tre ben nogle skridt og derefter går videre som ingenting. Hofteledsdysplasi optræder ligesom hos de fleste racer, men er ikke et dominerende problem her.

Derudover ses hudproblemer og allergier hos en del individer, ofte som kløe, rødme og tygning på poterne. Fordi pelsen er så tæt, kan hudirritation nemt være i gang et stykke tid før du opdager den, og det er en god grund til at bruge de ugentlige gennemredninger til også at mærke efter varme, skæl og sår.

En sidste ting handler om vægt. Racen har god appetit og et talent for at overbevise mennesker om at den sulter. Under den tykke pels er det svært at se hvornår hunden er blevet for tung, så vænn dig til at mærke efter ribbene med fingrene i stedet for at bedømme med øjnene. Overvægt belaster knæ og hofter mest hos netop de racer der har anlæg for patellaluksation.

Vælger du en hvalp, så spørg til øjenundersøgelse og knæstatus på forældredyrene. Og har du en voksen hund, der ændrer bevægemønster, får ny kløe eller begynder at støde ind i ting i mørke, er det værd at få undersøgt hos dyrlægen frem for at afvente.

Ofte stillede spørgsmål om Amerikansk Eskimohund

Bjæffer Amerikansk Eskimohund meget?

Ja, det er en af racens tydeligste egenskaber. Den er udviklet blandt andet som gårdvagt og melder gerne fra ved lyde, mennesker og bevægelse udenfor. Du kan få bjæffet ned på et rimeligt niveau med tidlig træning, nok motion og daglig hovedaktivering, men du får ikke en tavs hund. Bor du tæt på naboer, skal du regne med at arbejde aktivt med det.

Hvor meget fælder den?

Meget. Den har tæt dobbeltpels og taber hvide hår året rundt, med to kraftige fældeperioder forår og efterår, hvor underulden falder af i totter. Regn med gennemredning to til tre gange om ugen normalt og dagligt i fældeperioderne. Klip aldrig pelsen kort for at reducere hårene, det ødelægger pelsens funktion som isolering mod både kulde og varme.

Er Amerikansk Eskimohund en god familiehund?

Ja, den fungerer typisk godt i familier og er venlig og tålmodig med børn, der har lært at respektere en hund. Den er dog ikke en rolig sofahund: den skal have omkring to timers aktivitet dagligt og noget at bruge hovedet på. Familier med et travlt hverdagsprogram og lange timer uden nogen hjemme får sværere ved at gøre den tilfreds.

Hvor stor bliver den, og hvor længe lever den?

Den mest almindelige størrelse i Europa er den mellemstore på omkring 12 kilo. Racen findes traditionelt i tre størrelser i USA, så vægt og højde kan variere en del afhængigt af linjen. Levetiden er høj for en hund af den størrelse, typisk omkring 14 år, og racen betragtes som forholdsvis robust.