Keeshond

Keeshond er en mellemstor hollandsk spidshund på omkring 16 kg, men pelsen får den til at se noget større ud. Den mest karakteristiske detalje er brilleaftegningen: de mørke linjer og skygger omkring øjnene, der gør ansigtet påfaldende udtryksfuldt. Det er ikke tilfældigt, at racen bliver kaldt en smilende hund.

Det her er en hund, der vil være med. Ikke ude i haven, ikke i et hundehus, men inde hvor familien er. Keeshond er avlet til at leve tæt sammen med mennesker og holde øje med, hvad der sker omkring dem, og det præger hverdagen på både gode og mindre praktiske måder. Den er venlig, hurtig til at lære og god med børn. Den gør også, og den fælder store mængder pels to gange om året.

Vil du have en familiehund, der er nem at have med i det sociale liv, og kan du leve med en støvsuger, der kører oftere end du er vant til, så er Keeshond et fornuftigt valg. Vil du have en stille hund eller en hund, der klarer sig fint med otte timer alene hjemme, skal du lede et andet sted.

Sådan er Keeshond i hverdagen

Keeshond er kontaktsøgende uden at være anmassende. Den følger dig fra rum til rum, lægger sig gerne, hvor der er udsyn til hoveddøren, og reagerer på alt, hvad der bevæger sig udenfor. Temperamentet er blødt: den bliver sjældent aggressiv, og over for fremmede er den typisk nysgerrig og imødekommende, når først den har annonceret deres ankomst.

Med børn fungerer racen godt. Den er robust nok til at tåle en travl børnefamilie, men lille nok til ikke at vælte nogen omkuld, og den har ikke den hårde legestil, som visse større racer har. Som med alle hunde skal små børn lære at lade hunden være i fred, når den trækker sig tilbage.

Intelligensen er høj, og det kan man mærke. Keeshond lærer nye ting hurtigt, gennemskuer rutiner og finder selv ud af, hvad der virker. Træningsmæssigt er den middelsvær: den vil gerne samarbejde, men den er også selvstændig nok til at prøve grænser af, og den er følsom over for hårdhed. Skælder du ud, lukker den ned. Belønner du, arbejder den villigt videre. En førstegangsejer kan godt håndtere racen, hvis man er konsekvent og gider træne lidt hver dag.

Gøen er en del af pakken

Keeshond blev brugt som vagthund, og det er ikke noget, man træner væk med en weekendindsats. Den melder om postbudet, naboens bil, fuglene i haven og lyde i opgangen. Du kan lære den at stoppe på signal, og du kan reducere antallet af falske alarmer ved at træne systematisk fra hvalp, men du får ikke en tavs hund. Bor du i en lejlighed med tynde vægge, skal du tænke det igennem.

Racen tåler heller ikke lange dage alene. Bliver den efterladt for længe og for ofte, ser man rastløshed, øget gøen og i værste fald separationsproblemer.

Historie og oprindelse

Keeshond hører til de europæiske spidshunde og er nært beslægtet med den tyske Wolfsspitz. I Holland var den i århundreder gårdhund og skibshund. Den holdt vagt på pramme og kanalbåde, advarede om fremmede og var lille nok til ikke at fylde på et dæk. Derfra kommer det engelske øgenavn “Dutch barge dog”.

Racens navn stammer fra hollandsk politik i slutningen af 1700-tallet. Hunden blev symbol for patrioterne, den folkelige bevægelse i opposition til stadholderen, og fik navn efter en af bevægelsens frontfigurer, Kees. Da patrioterne tabte, faldt hundens popularitet i takt med, at det blev ubelejligt at gå rundt med et politisk symbol i snor. Racen overlevede i det stille hos bønder og skippere, og i 1900-tallet blev den samlet op igen af hollandske entusiaster, som fik den etableret som anerkendt race.

I dag er Keeshond klassificeret som selskabshund, og det er præcis den rolle, den udfylder bedst. Vagtinstinktet er der stadig, men arbejdet er der ikke.

Motion og aktivering

Regn med halvanden times aktivitet om dagen. Det behøver ikke være hård motion, men det skal være rigtige ture, ikke fem minutter i indkørslen. Fordel det gerne på to eller tre gange, så hunden også får luft og indtryk hen over dagen.

Keeshond er en glimrende vandrekammerat i køligt vejr. Den er bygget til kulde, elsker sne og bliver aktiv og glad, når temperaturen falder. Til gengæld er den dårligt klædt på til varme. Om sommeren skal turene ligge tidligt om morgenen og sent om aftenen, og du skal holde øje med overophedning på dage over cirka 20 grader. Løbetræning i sommervarme er ikke en god idé for denne race.

Hovedet skal også have noget at lave. En intelligent hund, der keder sig, finder selv beskæftigelse, og hos Keeshond bliver det typisk gøen eller vedholdende opmærksomhedssøgning. Nosework, tricktræning, rally og små lydighedsøvelser i stuen fungerer godt. Tyve minutters træning kan tage lige så meget pres af som en halv times gåtur.

Pleje og pelspleje

Her ligger racens største praktiske krav. Keeshond har dobbelt pels: en tæt, uldet underpels og en lang, stiv dækpels, der står ud fra kroppen. Den skal redes grundigt to til tre gange om ugen, og du skal helt ned til huden. Nøjes du med at køre en brush over toppen, filtrer underpelsen sammen bag ører, i lysken og under halen.

To gange om året smider hunden underpelsen i store mængder. I de perioder skal du rede dagligt, og du skal indstille dig på hår i hele hjemmet: på gulve, tøj, sofa og i bilen. Det er ikke en overdrivelse, det er hverdagen med en spidshund.

Brug en underpelsrive eller grov kam frem for kun en almindelig brush. Klip aldrig pelsen kort. Den isolerer mod både kulde og varme, og den vokser ofte ujævnt tilbage efter en klipning. Til gengæld er pelsen selvrensende i overraskende grad, og racen lugter ikke meget hund. Bad sjældent, hold ører rene og negle korte.

Sundhed og typiske problemer

Keeshond er en af de sundere racer i sin gruppe, og en forventet levetid på omkring 13 år er realistisk. Der er dog nogle kendte problemer, du bør være opmærksom på.

Racen er kendt for primær hyperparathyroidisme, en arvelig sygdom hvor kalkniveauet i blodet stiger og giver træthed, øget tørst og vandladning. Der findes en DNA-test, og seriøse opdrættere bruger den. Spørg om resultatet for begge forældredyr. Derudover ses patellaluksation (løse knæskaller), hofteledsdysplasi, nedsat stofskifte (hypothyreose) og epilepsi hos enkelte linjer. Medfødte hjertefejl er også beskrevet i racen.

Den mest almindelige sundhedsudfordring er dog simpel: overvægt. Pelsen skjuler effektivt, hvad der sker under den, så du skal mærke efter ribbenene i stedet for at nøjes med at se på hunden. Ekstra kilo belaster knæ og hofter, og hos en race med kendt tendens til patellaluksation er det værd at tage alvorligt.

En ærlig snak med opdrætteren om helbredet i linjen, plus almindelige årlige tjek hos dyrlægen, dækker det, du realistisk kan gøre forebyggende.

Ofte stillede spørgsmål om Keeshond

Fælder Keeshond meget?

Ja, meget. Den har dobbelt pels og smider underpelsen i store mængder to gange om året, hvor du skal rede dagligt. Resten af året er to til tre grundige redninger om ugen minimum. Regn med hår på gulve, tøj og i bilen året rundt.

Gør en Keeshond meget?

Den gør mere end gennemsnittet. Racen er avlet som vagthund og melder om alt fra postbudet til lyde i opgangen. Du kan træne et stopsignal og reducere de falske alarmer betydeligt, men du får ikke en tavs hund. Bor du tæt med naboer, bør du overveje det grundigt.

Er Keeshond en god familiehund?

Ja, for en familie der er meget hjemme. Den er venlig, tålmodig med børn og robust nok til en travl husholdning, samtidig med at den er lille nok til ikke at vælte nogen. Til gengæld tåler den ikke lange dage alene hjemme, og pelsplejen kræver reel indsats hver uge.

Hvor meget motion skal en Keeshond have?

Cirka halvanden time om dagen, gerne fordelt på to eller tre ture. Den behøver ikke hård motion, men den skal have rigtige gåture plus lidt hovedarbejde som nosework eller tricktræning. Husk at den er varmefølsom: om sommeren skal turene ligge tidligt og sent.