Shar Pei

Shar Pei ser ud som ingen anden hund. Den løse, rynkede hud, det brede hoved og den blå-sorte tunge gør, at folk stopper op på gaden. Men udseendet er også racens største problem, og det er vigtigt at vide, før du siger ja til en hvalp.

Bag rynkerne finder du en hund med en meget tydelig personlighed. Shar Pei er rolig indendørs, renlig af natur, gør sjældent uden grund og hænger ikke i dine ben hele dagen. Den er samtidig selvstændig, mistroisk over for fremmede og ofte kort for hovedet over for andre hunde. Den knytter sig stærkt til sin familie, men den uddeler ikke gratis kærlighed til alle og enhver.

Med et træningskrav på 8 ud af 10 og en høj sundhedsrisiko er Shar Pei ikke et oplagt førstevalg, hvis det er din første hund. Racen passer bedst til en rolig, konsekvent ejer, der har haft hunde før, som gider socialisere målrettet i hvalpetiden, og som kan overskue, at der kan komme dyrlægeregninger og daglig pleje af hudfolder og ører.

Sådan er Shar Pei i hverdagen

I hjemmet er Shar Pei behagelig at bo med. Den finder sin plads, sover meget og har ikke brug for konstant underholdning. Mange Shar Pei er nærmest kattelignende i deres renlighed, og hvalpe er ofte hurtige at stuerene. Den gør typisk kun, når der er noget at gøre af, og det gør den til en rimelig nabo i etagebyggeri, hvis motionsbehovet ellers bliver dækket.

Uden for hjemmet ser billedet anderledes ud. Shar Pei er en vagthund af temperament. Den vurderer fremmede med skepsis og har ikke behov for at blive klappet af folk i køen ved bageren. Det er ikke aggression i sig selv, men det betyder, at du skal arbejde bevidst med socialisering fra dag ét: mennesker i alle størrelser, hatte, kørestole, cykler, larm, dyrlægebesøg. En dårligt socialiseret Shar Pei kan blive en hund, der reagerer for hurtigt og for hårdt.

Over for andre hunde er racen ofte kort i replikken, især hunde af samme køn. Mange Shar Pei accepterer én eller to hunde, de er vokset op med, men er ikke interesserede i frit leg i hundeskoven. Regn med, at du får en hund, der skal gå pænt forbi andre hunde i snor, snarere end en hund der socialiserer bredt.

Træning

Shar Pei er intelligent nok, men den er ikke ivrig efter at behage. Den overvejer, om din anvisning er værd at følge. Det gør træningen til et spørgsmål om konsekvens og gode vaner frem for hundrede gentagelser. Korte sessioner, klare regler der ikke ændrer sig fra dag til dag, og belønning der faktisk motiverer netop din hund.

Hårdhændet træning virker dårligt. En Shar Pei, der presses, lukker ned eller sætter hælene i, og du opnår ingenting. Til gengæld skal du ikke være vag: er sofaen forbudt mandag, er den også forbudt lørdag.

Med børn kan Shar Pei fungere fint, når den er opdraget til det og børnene har lært at lade hunden være i fred. Racens tolerancetærskel er ikke ubegrænset, og den bruger ikke meget energi på at advare, før den er træt af noget. Sæt derfor faste rammer for både hund og børn, og lad aldrig små børn og hund være alene sammen.

Historie og oprindelse

Shar Pei stammer fra det sydlige Kina, hvor typen har været kendt i århundreder som gårdhund. Den passede hus og husdyr, holdt skadedyr nede og blev også brugt til jagt og til hundekampe. Navnet henviser til pelsen, der er kort, stiv og sandpapiragtig.

Racen kom tæt på at forsvinde i midten af 1900-tallet, hvor hundehold blev stærkt begrænset i Kina. En lille bestand overlevede i Hongkong og Taiwan, og i 1970’erne blev der rettet en appel til hundefolk i USA om at hjælpe racen videre. Interessen blev enorm, og populariteten voksede eksplosivt.

Den hurtige opformering fra få individer havde en pris. Den vestlige Shar Pei blev avlet med markant flere og dybere rynker end de oprindelige kinesiske gårdhunde, og den snævre genetiske base er en del af forklaringen på de sundhedsproblemer, racen kæmper med i dag.

Motion og aktivering

Regn med omkring halvanden time i benene om dagen, fordelt på flere ture. Shar Pei er ikke en udholdenhedsatlet, men den har brug for reel bevægelse for at holde vægten nede og hovedet i orden. En hund der kun kommer ud tre gange fem minutter, bliver tung, stiv og kedelig at bo med.

Tempoet må gerne være roligt. Racen har et forholdsvis kort næseparti og tunge hudfolder, og den tåler varme dårligt. Om sommeren skal turene ligge tidligt om morgenen og sent om aftenen, og du skal holde godt øje med åndedrættet. Lange løbeture ved siden af cyklen er ikke racens disciplin.

Mentalt er Shar Pei bedst tjent med opgaver, der ligger tæt på dens natur: sporsøg, næsearbejde i haven, at finde skjulte godbidder, enkle lydighedsøvelser i korte omgange. Den keder sig hurtigt ved gentagelser, så variér og stop, mens den stadig har lyst.

Pleje og pelspleje

Pelsen kræver minimal indsats. En gummihandske eller en stiv børste en gang om ugen fjerner løse hår, og hunden skal sjældent bades. Fældningen er moderat: de korte, stive hår sætter sig i tekstiler og kan være svære at få ud af sofaen igen. Nogle mennesker får kløe eller små udslæt af de stikkende hår.

Den egentlige pleje ligger et andet sted: folderne og ørerne. Hudfolder holder fugt og varme, og det er et ideelt sted for bakterier og gær. Tjek folderne, især i ansigtet og omkring halsen, mindst en gang om ugen. Er de fugtige eller lugter surt, skal de renses og tørres ordentligt.

Øregangene er usædvanligt snævre hos Shar Pei, og det gør racen meget udsat for kroniske øreproblemer. Vænn hvalpen til, at du kigger og rører ved ørerne, så det ikke bliver en kamp senere. Klø efter ørerne, rysten med hovedet eller lugt er tegn på, at der skal gribes ind.

Sundhed og typiske problemer

Her skal du læse grundigt. Shar Pei har en høj sundhedsrisiko, og en forventet levetid omkring 10 år er lavere end mange andre hunde af samme størrelse. Sundhed bør være det vigtigste kriterium, når du vælger, hvor din hvalp kommer fra, og du bør spørge indgående til forældredyrenes sygdomshistorie.

Shar Pei-feber og amyloidose

Racens mest kendte problem er familiær Shar Pei-feber. Hunden får pludselig høj feber, ofte med hævede og ømme haseled, og bliver slap og uvillig til at gå. Anfaldene går typisk over i løbet af et par døgn, men de kommer igen. Det alvorlige er, at gentagen inflammation kan føre til amyloidose, hvor protein aflejres i nyrer og lever og på sigt giver organsvigt. Det er en væsentlig årsag til, at nogle Shar Pei dør tidligt.

Øjne og øren

Entropion, hvor øjenlåget ruller indad, så hår gnider mod hornhinden, er almindeligt og smertefuldt. Det kræver ofte kirurgisk korrektion. Hos hvalpe kan hudfolderne omkring øjnene være så tunge, at hunden reelt har svært ved at se. Dertil kommer de kroniske øreproblemer på grund af de snævre øregange.

Hud og øvrige lidelser

Hudinfektioner i folderne er hverdag for mange Shar Pei, og racen har også en øget forekomst af allergi, demodex og nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Hofteledsdysplasi, patellaluksation og problemer med nedsat immunforsvar ses også. Endelig skal du huske varmefølsomheden: en Shar Pei må ikke efterlades i bil eller presses i sommervarme.

Det betyder ikke, at hver enkelt Shar Pei bliver syg. Men risikoen er reelt højere end gennemsnittet, og du bør regne med hyppigere dyrlægebesøg end med mange andre racer. Tag en snak med din dyrlæge tidligt om, hvad du skal holde øje med hos netop din hund, og få en forsikring på plads fra starten.

Ofte stillede spørgsmål om Shar Pei

Hvad er Shar Pei-feber?

Familiær Shar Pei-feber er en arvelig tilstand, hvor hunden får pludselige anfald med høj feber og ofte hævede, ømme haseled. Anfaldene går typisk over i løbet af et til tre døgn, men de vender tilbage. Gentagne anfald kan føre til amyloidose, hvor protein aflejres i nyrer og lever og kan give organsvigt. Det er racens alvorligste sundhedsproblem.

Er Shar Pei god med børn?

Den kan fungere godt i en familie med børn, men det kræver opdragelse fra begge sider. Shar Pei er ikke ubegrænset tolerant og advarer ikke særlig meget, før den har fået nok. Lær børnene at lade hunden være i fred, når den ligger på sin plads, og lad aldrig små børn og hund være alene sammen.

Forsvinder rynkerne, når Shar Pei bliver voksen?

Ja, delvist. Hvalpe har markant flere og løsere folder, end de har som voksne, fordi huden strammer op, når hunden vokser til. Rynkerne bliver typisk koncentreret om hoved, hals og skuldre. En voksen Shar Pei med meget dybe folder over hele kroppen har større risiko for hudinfektioner.

Er Shar Pei egnet til førstegangsejere?

Sjældent. Racen er selvstændig, ikke særlig ivrig efter at behage og reserveret over for fremmede, og den kræver konsekvent træning og målrettet socialisering fra hvalpealderen. Kombineret med den høje sundhedsrisiko og den daglige pleje af folder og ører er det en race, der passer bedst til en rolig ejer med hundeerfaring.