Portugisisk Podengo

Portugisisk Podengo er en hund der stadig har jobbet i sig. Den er avlet til at finde og drive vildt i det portugisiske landskab, ofte uden en jæger tæt på til at give ordrer, og det har formet en hund der tænker selv, handler hurtigt og ikke automatisk spørger dig om lov først. Det er charmerende at leve med. Det er også noget, du skal tage stilling til før du siger ja.

Størrelsesmæssigt findes racen i flere varianter, og den mellemstore på omkring 15 kilo er den, de fleste danske familier møder. Den er lille nok til at bo i en almindelig bolig og stor nok til at følge dig på lange dage i skoven. Pelsen findes både i en kort, glat variant og en ruhåret, som giver hunden et lidt børstet, forpjusket udtryk. Fælles for dem alle: opretstående, spidse ører der hele tiden drejer, og et blik der registrerer alt hvad der bevæger sig.

Med en træningsscore på 8 ud af 10 er det ikke en race, jeg vil pege på som førstehund. Den er intelligent, men den er ikke lydig af natur, og den finder hurtigt ud af, hvor dine grænser flytter sig. Har du haft hund før, gerne en selvstændig type, og vil du bruge to timer om dagen på den, kan Podengoen være en rigtig god makker.

Sådan er Portugisisk Podengo i hverdagen

En Podengo i huset er sjældent kedelig. Den er kvik, opmærksom og har en tendens til at kommentere: mange af dem gør, når der sker noget ved døren, i haven eller på vejen. Det er en vagtsom race, ikke en aggressiv, men lyden kan blive et problem i tætte naboforhold, hvis du ikke arbejder med det fra hvalp.

Over for familien er den varm og legende uden at klæbe. Venlighedsscoren på 7 ud af 10 rammer meget godt: den er glad for sine egne mennesker, men mere reserveret over for fremmede, end en labrador er. Nogle Podengoer tager et par minutter, før de vil hilse. Det skal du respektere frem for at presse.

Med børn fungerer den godt, når børnene er gamle nok til at lade en hund være i fred, når den trækker sig. Podengoen er ikke skrøbelig, men den er hurtig og let, og små børn kan komme til at vælte den i leg. Klare regler begge veje løser det.

Jagtinstinktet er ikke til diskussion

Det vigtigste du skal forstå ved racen: den jager. Den bruger både syn, næse og ører, og når en kat, en hare eller et rådyr sætter i gang, er du pludselig uinteressant. Mange Podengoer bliver aldrig 100 procent pålidelige løse i åbent landskab, og det skal du planlægge efter i stedet for at håbe det bedste. Lang line, indhegnede områder og en stærk indkaldstræning er hverdag. Har du kaniner, marsvin eller høns, skal du regne med en hund der interesserer sig levende for dem.

Historie og oprindelse

Podengoen hører til de gamle, primitive jagthundetyper på den Iberiske Halvø, som har ligheder med andre langbenede, opretørede hunde omkring Middelhavet. I Portugal har den i århundreder været brugsdyr hos landmænd og jægere frem for statussymbol.

Arbejdsdelingen fulgte størrelsen. De mindste blev brugt til kanin i tæt bevoksning, hvor de kunne arbejde sig ind i krat og drive vildtet ud. De større varianter blev brugt til større vildt, blandt andet vildsvin, ofte i grupper og over lange afstande i hårdt terræn. Den mellemstore ligger midt imellem og er alsidig.

Det er værd at holde fast i, fordi avlen har været styret af funktion. Der er ikke mange generationer imellem den hund, du henter som hvalp, og hunde der levede af at finde vildt selv. Det forklarer udholdenheden, næsen, den lette krop og den selvstændige hjerne.

Motion og aktivering

Regn med to timer om dagen. Ikke to timer i snor rundt om samme kvarter, men noget der reelt bruger hund: lange ture i varieret terræn, løb ved siden af cyklen, sporarbejde, søgeøvelser, gerne kombineret med frihed i en hegnet mark eller hundeskov hvor du kan slippe den trygt.

Den er let og seig og kan holde til meget mere, end dens 15 kilo antyder. Det gælder også i regnvejr og blæst. En Podengo der ikke får afløb, finder selv på: gravning, gnaven, bjæffen, klatring over det hegn du tænkte var højt nok. Mange Podengoer er dygtige til at komme over og under afspærringer, så tjek haven grundigt.

Aktivering i hovedet tæller også. Med intelligens på 8 ud af 10 lærer den nyt hurtigt, men den keder sig lige så hurtigt ved gentagelser. Kort, varieret træning med god belønning virker langt bedre end femten identiske sit.

Det der typisk fungerer godt for racen:

• Nosework og sporsøg, hvor næsen får noget lovligt at lave
• Agility og andre hurtige, kropslige aktiviteter
• Indkaldstræning i mange forskellige miljøer, hele hundens liv
• Fritidsjagt eller jagtlignende træning, hvis du har adgang til det

Straf og hårdhed virker dårligt her. Podengoen bliver ikke mere lydig af pres, den bliver mere lukket eller mere kreativ i sin modstand. Konsekvens betyder at du holder de samme regler hver dag, ikke at du hæver stemmen.

Pleje og pelspleje

Plejen er moderat og til at overskue. Den glathårede variant klarer sig med en gennemgang med gummihandske eller en tæt børste en gang om ugen. Den ruhårede har en grovere, mere uensartet pels, som skal børstes lidt oftere og ind imellem have fjernet dødt hår i bunden, så den ikke filtrer sig langs bagben og bryst.

Fældningen er moderat. Du finder hår på sofaen og i bilen, især forår og efterår, men det er ikke en race der lægger et lag uld over hele hjemmet. Bad sjældent, kun når hunden er reelt beskidt.

Udover pelsen: hold øje med ørerne, som er opretstående og ventilerer godt, men samler grannåle og græsfrø på ture. Klø kløerne kort, tjek poterne efter lange ture i stenet terræn, og vænn hvalpen til tandbørstning tidligt. En hund der bider og gør og løber meget, får ikke rene tænder af sig selv.

Sundhed og typiske problemer

Portugisisk Podengo er en af de mere robuste racer. Sundhedsrisikoen er lav, den er ikke bygget med overdrevne træk, og en forventet levetid omkring 12 år er realistisk, hvor mange når højere med god vægt og rigelig bevægelse.

Det betyder ikke fri for problemer. Som hos de fleste racer ses hofteledsdysplasi og patellaluksation, altså løse knæskaller, og der findes øjenlidelser i mange hundepopulationer, som seriøse opdrættere screener for. Spørg hvad forældredyrene er undersøgt for, og hvad resultaterne var.

De mest almindelige skavanker i praksis er ikke arvelige, men brugsrelaterede. En hund der spurter gennem krat og over stubmarker får rifter, halthed og skader i poter og forben. Overvægt er også en reel risiko hos en hund der er avlet til at være mager og let. Du skal kunne mærke ribbene uden at trykke.

En generel bemærkning om sundhed: tag altid halthed der varer mere end et par dage, tydelig ørekløe eller ændret appetit alvorligt og få det undersøgt frem for at vente. Ellers er dette en race, hvor du med lidt held kommer let gennem årene, hvis du holder vægten nede og bevægelsen oppe.

Ofte stillede spørgsmål om Portugisisk Podengo

Hvor stor bliver en portugisisk podengo?

Racen findes i flere størrelsesvarianter, fra en lille type på få kilo til en stor jagthund. Den mellemstore, som er den mest almindelige i Danmark, ligger typisk omkring 15 kilo. Både den glathårede og den ruhårede pelstype findes i alle størrelser.

Kan man gå tur uden snor med en portugisisk podengo?

Kun med forsigtighed. Racen har et stærkt jagtinstinkt og bruger både syn, næse og ører, så mange Podengoer bliver aldrig helt pålidelige løse i åbent landskab. Brug lang line og indhegnede områder, og træn indkald hele hundens liv i mange forskellige miljøer.

Fælder portugisisk podengo meget?

Fældningen er moderat. Du finder hår, især forår og efterår, men det er ikke en race der lægger et tykt lag uld overalt. Ugentlig børstning holder det nede, og den ruhårede variant har brug for lidt mere arbejde end den glathårede.

Er portugisisk podengo en god familiehund til førstegangsejere?

Den fungerer godt i aktive familier, også med børn der har lært at lade hunden være i fred. Men træningskravet er højt, og hunden er selvstændig og jagtivrig, så den er ikke et oplagt førstevalg. Har du haft hund før og kan afsætte to timer dagligt, er den til gengæld en givende race.