Redbone Coonhound

Redbone Coonhound er en amerikansk jagthund, der blev avlet til at arbejde alene i timevis, finde et spor i mørket og gøre højt og længe, når vildtet var oppe i et træ. Det er værd at holde fast i, når du overvejer racen som familiehund. Den er venlig, tålmodig og god med børn, men den er også næsestyret, selvstændig og udstyret med en stemme, der kan høres langt væk.

Den typiske Redbone vejer omkring 25 kg og er dermed en mellemstor hund, der ikke fylder urimeligt meget i en almindelig bolig. Til gengæld fylder den i kalenderen. To timer dagligt er ikke et forslag, det er udgangspunktet, og en Redbone, der ikke kommer ud, finder selv på noget. Ofte noget der involverer lyd.

Racen passer bedst til dig, hvis du bor med plads omkring dig, har et solidt hegn og gerne går langt uanset vejret. Den passer dårligt til en travl hverdag i en lejlighed med tynde vægge og otte timer alene hjemme. Førstegangsejer kan man godt være, men så skal man være villig til at gå på hundeskole og acceptere, at træningen tager længere tid end med en border collie.

Sådan er Redbone Coonhound i hverdagen

Hjemme i stuen er en veltrænet Redbone overraskende rolig. Efter en ordentlig tur lægger den sig og sover tungt, gerne på sofaen hvis den får lov. Den er social, kontaktsøgende og bliver typisk glad for gæster frem for mistroisk. Venlighed på 8 ud af 10 betyder også, at den er en dårlig vagthund i praktisk forstand: den gør, men den gør lige så gerne af postbudet som af venner.

Med børn fungerer racen godt. Den er robust nok til at tåle at blive kravlet på og har normalt ikke en kort lunte. Den er dog stor og entusiastisk nok til at vælte et lille barn omkuld i farten, så de første leveår kræver almindelig fornuft og lidt fysisk styring.

Stemmen

Dette skal siges tydeligt: Redbone Coonhound gør, og den gør med en dyb, gennemtrængende bjæffen, der bærer langt. Det er ikke en fejl, det er formålet med racen. Jægeren skulle kunne følge hunden på lyden. Du kan lære den at dæmpe sig på kommando, men du kan ikke træne stemmen ud af den. Bor du i rækkehus eller lejlighed med naboer tæt på, er det et reelt problem, du skal tage stilling til før du siger ja.

Selvstændighed og træning

Intelligens på 6 ud af 10 er ikke det samme som dum. Redbonen er god til det, den er avlet til, nemlig at løse en sporopgave alene uden hjælp. Den er bare ikke særlig interesseret i at gætte, hvad du vil have. Træningskravet på 7 ud af 10 handom først og fremmest om udholdenhed hos dig: korte, klare øvelser, god belønning og mange gentagelser.

Den sværeste del er indkaldelse. Når næsen får fat i et spor, forsvinder hørelsen. Mange Redbone-ejere ender med at acceptere, at hunden aldrig bliver 100 procent pålidelig løs i åbent land, og bruger langline i stedet. Det er en fornuftig beslutning, ikke et nederlag. Hegnet skal være højt og tæt ved jorden, for en hund med et spor i næsen leder efter en udvej.

Historie og oprindelse

Racen er udviklet i det sydlige USA ud fra jagthunde, som skotske og irske indvandrere bragte med sig, blandet med røde foxhound-typer. Målet var en hund, der kunne arbejde i varmt, kuperet og til tider vådt terræn, spore vaskebjørn om natten og holde vildtet oppe i et træ, indtil jægeren nåede frem.

Navnet knytter sig til den røde pels, som blev fastholdt som racekendetegn tidligt i avlen. Den ensfarvede, mahognirøde pels var ikke kun kosmetik: opdrætterne ville have en hund, der var let at genkende i felten. Ud over vaskebjørn er racen også brugt på større vildt i vanskeligt terræn, og den er en dygtig svømmer.

Redbone Coonhound blev anerkendt af United Kennel Club i begyndelsen af 1900-tallet og først mange årtier senere af American Kennel Club. I Danmark er racen sjælden, og de fleste hunde her er importeret eller stammer fra få kuld. Det betyder i praksis, at du skal regne med ventetid, hvis du beslutter dig, og at der ikke findes et stort dansk netværk af erfarne ejere at læne sig op ad.

Motion og aktivering

To timer dagligt er tallet, og det holder. Det kan gerne fordeles på en lang formiddagstur og en kortere aftentur, men det skal være rigtig bevægelse, ikke bare fem minutter på fortovet. Racen er bygget til at trave i timevis og har kondition til langt mere, end de fleste familier orker.

Det gode ved en Redbone er, at den motion ikke behøver være hurtig. Den er ikke en hund, der kræver sprint og boldkast. Den vil helst gå og snuse i et jævnt tempo over lang tid. Derfor er lange skovture, vandreture og cykelture i roligt tempo ideelle. Den svømmer gerne, og vand er en glimrende måde at bruge energi på om sommeren.

Mental aktivering skal ske gennem næsen. Nosework, sporsøg og simple skjulelege med godbidder i haven giver mere ro end nogen fysisk træning. En halv time med målrettet søgearbejde kan sagtens tage lige så meget luft ud af hunden som en times gåtur. Udnyt det, for det er også her, du bygger et samarbejde op med en hund, der ellers helst arbejder for sig selv.

Vær opmærksom på vækstperioden. Unge Redbones skal ikke løbe langt ved siden af cykel, før knogler og led er færdigudviklede, typisk omkring 12 til 18 måneder.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort, glat og tætsiddende, og plejen er derfor overkommelig. En gang om ugen med en gummikam eller en groomingluffe fjerner løse hår og holder pelsen glat. Fældningen er moderat: du finder korte, stive røde hår på tøj og møbler året rundt, mest markant forår og efterår. Det er ikke i nærheden af en schæfer eller en husky, men det er heller ikke en hund, der ikke fælder.

Ørerne kræver mest opmærksomhed. De er lange, tunge og hænger tæt ned over øregangen, hvilket giver et fugtigt og lunt miljø, hvor bakterier og gær trives. Tjek dem ugentligt, tør dem efter bad og svømning, og reagér hurtigt hvis du ser rødme, brun voks eller mærker en sur lugt. Ørebetændelse er den hyppigste grund til, at Redbone-ejere ender hos dyrlægen.

Ud over ørerne er der de sædvanlige rutiner: kloklip cirka hver tredje til fjerde uge, tandbørstning flere gange om ugen, og et kig efter flåter og rifter efter ture i tæt terræn. Bad er sjældent nødvendigt. Til gengæld har racen en tydelig hundelugt, som nogle ejere synes er markant, især når pelsen er våd.

Sundhed og typiske problemer

Redbone Coonhound er en af de sundere jagthunderacer. Sundhedsrisikoen er lav, og en forventet levetid omkring 12 år er solidt for en hund af den størrelse. Racen er avlet til brug, ikke til udstillingsekstremer, og den har ikke overdrevne træk, der giver problemer med vejrtrækning, ryg eller øjne.

Det betyder ikke, at der ikke er noget at holde øje med. Hofteledsdysplasi forekommer, som hos de fleste mellemstore og store racer, og det er værd at spørge til hofteresultater på forældredyrene. Ørebetændelse er det mest almindelige praktiske problem og skyldes ørernes form. Som dybbrystet race kan den også rammes af akut mavedrejning, der er livstruende og kræver øjeblikkelig hjælp. Kend symptomerne: oppustet mave, forsøg på at kaste op uden resultat, uro og savlen.

Overvægt er en overset risiko. En Redbone spiser gerne alt, hvad den kan komme i nærheden af, og en hund der ikke får sine to timer, tager hurtigt på. Ekstra kilo belaster led og forkorter livet mere end de fleste arvelige sygdomme gør. Hold hunden slank nok til, at du kan mærke ribbene uden at trykke.

Generelt: vælg en hvalp fra forældre med dokumenterede hofteundersøgelser, og få jævnlige helbredstjek hos dyrlægen gennem hundens liv, så små problemer bliver opdaget tidligt.

Ofte stillede spørgsmål om Redbone Coonhound

Gør Redbone Coonhound meget?

Ja. Racen er avlet til at give lyd fra sig under jagt, og stemmen er dyb og bærer langt. Du kan lære den at stoppe på kommando, men du fjerner ikke trangen. Bor du med naboer meget tæt på, bør du overveje en anden race.

Kan Redbone Coonhound gå løs i skoven?

Sjældent uden risiko. Når hunden får fat i et vildtspor, kobler den os andre fra og kan følge sporet i kilometervis. De fleste ejere bruger langline i åbent terræn og løs frihed kun i indhegnede områder.

Er Redbone Coonhound god til børn?

Ja, racen er venlig, tålmodig og robust nok til at leve med børn. Den er dog stor og livlig, så små børn kan blive væltet i farten. Som med alle hunde skal samvær med de mindste være under opsyn.

Hvor meget motion skal en Redbone Coonhound have?

Omkring to timer dagligt, og det skal være rigtig bevægelse. Racen foretrækker langt og roligt frem for hurtigt, så lange skovture, vandreture og svømning passer godt. Suppler med sporsøg eller nosework, for næsearbejde giver mere ro end fysisk træning alene.