Shiba Inu

Shiba Inu ligner en lille ræv og opfører sig ofte som en kat. Den er ren, diskret og tager sig selv alvorligt. Den kræver ikke konstant opmærksomhed, og den giver den heller ikke gratis. Hvis du drømmer om en hund, der følger dig fra rum til rum og gør alt for at behage, skal du kigge på en anden race.

Til gengæld får du en hund på omkring 9 kilo, der er nem at have med i en lejlighed, sjældent er højtlydt indendørs og holder sig selv upåklageligt ren. En Shiba slikker sine poter som en kat og lugter meget lidt hund. Mange nye ejere bliver overraskede over, hvor lidt praktisk rod den laver.

Problemet ligger et andet sted: samarbejdsviljen. Shiba Inu er intelligent nok til at forstå, hvad du beder om, og selvstændig nok til at beslutte, at den ikke gør det. Det gør racen til et tvivlsomt førstevalg, hvis du aldrig har trænet en hund før. Ikke umuligt, men du skal gå ind i det med åbne øjne og gerne have en træner med erfaring i primitive racer ved din side.

Sådan er Shiba Inu i hverdagen

En velopdraget Shiba er behagelig at bo med. Den sover meget, ligger gerne et sted med udsigt over huset og blander sig ikke i alt. Den knytter sig stærkt til sin familie, men viser det på sin egen måde: den vil hellere ligge en meter fra dig end oven på dig.

Over for fremmede er den typisk reserveret. Ikke aggressiv, men afmålt. Den lader sig ofte ikke klappe af folk på gaden, og det skal du respektere frem for at presse. Med andre hunde kan der være udfordringer, især hund mod hund af samme køn, og en del Shibaer har en lav tolerance for hunde, der kommer buldrende ind i deres personlige rum.

Børn og Shiba Inu

Racen er ikke et oplagt valg til en familie med små børn. Den tåler ikke at blive holdt fast, krammet eller forstyrret i søvnen, og den advarer ofte kortfattet i stedet for at tåle mere. Mange Shibaer vogter desuden mad, tyggeben eller yndlingssteder. Med større børn, der forstår at lade en hund være i fred, kan det fungere fint. Med en toårig, der lige har lært at gå, bliver det et dagligt opsyn.

Shiba-skriget

Racen gør sjældent meget, men den har et repertoire af skrig, hvin og jamren, som mange nye ejere ikke er forberedt på. Det kommer typisk frem hos dyrlægen, ved kloklip eller når hunden bliver holdt fast. Det lyder alarmerende. Det er sjældent farligt, men det siger noget om, hvor lidt racen accepterer at blive tvunget til noget.

Træning

Glem lange lydighedsserier. En Shiba arbejder bedst i korte, konkrete sessioner, hvor der er noget i det for den selv. Belønning virker, tvang virker ikke. Ros og fysisk kontakt er ofte mindre motiverende end god mad.

Det vigtigste at forstå: indkald er racens svage punkt. Jagtinstinktet er intakt, og en Shiba, der får øje på en kat, en hare eller en ekorn, hører dig simpelthen ikke. Mange ejere lærer aldrig at lade deres Shiba gå frit i åbent terræn, og det er en fornuftig beslutning frem for et nederlag. Regn med line, hegn og lukkede områder i hele hundens liv. Tjek også haven grundigt. Racen er dygtig til at finde huller og springe højere, end du tror på en hund af den størrelse.

Historie og oprindelse

Shiba Inu kommer fra Japans bjergområder, hvor den blev brugt til jagt på småvildt og fugle i tæt terræn. Den er den mindste af de japanske spidshunde og hører til de gamle, primitive racetyper, hvilket forklarer meget af adfærden: selvstændig problemløsning, stærk jagtdrift og en generel modvilje mod at gøre noget uden grund.

Racen var tæt på at forsvinde i midten af 1900-tallet. Anden Verdenskrig og efterfølgende sygdomsudbrud reducerede bestanden dramatisk, og den nutidige Shiba er genopbygget fra de få tilbageværende linjer fra forskellige japanske regioner. I Japan er racen anerkendt som en del af landets naturarv, og den er stadig en af de mest populære hunde der.

I dansk sammenhæng er den registreret som selskabshund, men det skal du ikke lade dig narre af. Hoveddelen af dens instinkter er stadig jægerens.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer om dagen. Det er meget for en hund på 9 kilo, og det er en af de ting, folk oftest undervurderer, når de vælger racen på grund af størrelsen.

Det behøver ikke være to timer i højt tempo. En Shiba er glad for lange, snusende gåture, hvor den selv får sat retningen, og hvor der er tid til at undersøge tingene. Kombinationen af to gode gåture og en kortere tur virker for de fleste. Vejret betyder mindre. Pelsen holder til dansk vinter uden problemer, og de fleste Shibaer elsker sne. Hård varme er derimod en udfordring, så flyt turene til morgen og aften om sommeren.

Mentalt fungerer racen godt med noget, der ligner jagt: sporopgaver, nosework, snusearbejde og fritsøg i haven. Hundesport som agility eller rally kan lykkes, men forvent, at din Shiba på et tidspunkt beslutter at gøre noget helt andet midt i en bane. Se det som en del af aftalen.

En Shiba, der ikke får nok at lave, bliver typisk ikke hyperaktiv. Den bliver kreativ. Gravearbejde i haven, ødelagte sokker og selvstændige udflugte gennem hækken er de klassiske tegn.

Pleje og pelspleje

Pelsen er dobbelt: en stiv, lige dækpels og en tæt, blød underuld. Til daglig kræver den lidt. En gennemgang med en gummikam eller en tæt børste en gang om ugen holder den fin, og du skal ikke klippe eller trimme noget.

To gange om året skifter den til gengæld underuld, og så kommer hårene i tusker. I de uger skal du børste dagligt med en underuldsrive, og der ligger uld overalt uanset hvor flittig du er. Det er den periode, hvor “moderat fældning” føles som en underdrivelse. Uden for skifteperioderne er det til at leve med.

Bad sjældent. Racen holder sig selv ren, og for mange bade tørrer huden ud. Klø til gengæld ører, klør og tænder ind i rutinen fra hvalp af, for en voksen Shiba, der aldrig har lært at blive håndteret, er en øvelse i frustration for jer begge. Start tidligt, brug små sessioner og god mad.

Sundhed og typiske problemer

Shiba Inu er generelt en robust race med en forventet levetid omkring 13 år, og mange bliver ældre. Sundhedsrisikoen ligger på et moderat niveau, men der er nogle bestemte ting at holde øje med.

Patellaluksation, altså at knæskallen glider ud af sit spor, ses hos racen og viser sig typisk som en pludselig hoppende gang på et bagben. Hofteledsdysplasi forekommer også, om end mindre hyppigt end hos de store racer.

Hud og allergi er det, flest ejere ender med at bruge tid og penge på. Atopisk dermatitis, altså kronisk kløe udløst af pollen, husstøvmider eller foderbestanddele, er relativt almindeligt i racen. Det viser sig som kløe ved poter, ører, lyske og mave, og det kræver ofte livslang håndtering frem for en enkelt kur.

Øjnene skal også følges. Der ses arvelige øjenlidelser, blandt andet grøn stær og progressiv nethindesvind, hvor synet gradvist forsvinder. Derudover findes der en arvelig stofskiftesygdom, GM1-gangliosidose, som er specifik for racen. Den kan testes for med en dna-test, og ansvarlige opdrættere gør det rutinemæssigt. Spørg altid om resultater for både øjne, knæ og gm1, inden du siger ja til en hvalp.

Hold desuden hunden slank. En overvægtig Shiba belaster knæ og hofter unødigt, og racen er lille nok til, at to kilo for meget gør en reel forskel. Har du mistanke om kløe, halthed eller synsændringer, er det værd at få undersøgt tidligt hos dyrlægen frem for at afvente.

Ofte stillede spørgsmål om Shiba Inu

Er Shiba Inu en god familiehund med små børn?

Ikke i udgangspunktet. Racen tåler dårligt at blive holdt fast, krammet eller forstyrret, og mange Shibaer vogter mad og hvilesteder. Med større børn, der har lært at lade hunden være i fred, kan det fungere godt. Med børn under skolealderen kræver det konstant opsyn.

Kan en Shiba Inu gå uden snor?

Sjældent, og mange ejere lader den aldrig gøre det i åbent terræn. Jagtinstinktet er stærkt, og når hunden får øje på et bytte, reagerer den ikke på indkald. Regn med line og indhegnede områder hele hundens liv, og tjek at haven er både høj og hulfri.

Hvor meget fælder en Shiba Inu?

Til daglig ret lidt, men to gange om året skifter den underuld, og så ligger der uld overalt i flere uger. I de perioder skal du børste dagligt med en underuldsrive. Resten af året klarer du dig med en ugentlig gennemgang.

Er Shiba Inu svær at træne?

Den er intelligent, men ikke særlig samarbejdsvillig. Den lærer hurtigt, hvad du mener, og vælger selv, om den vil gøre det. Korte sessioner med god mad som belønning virker, tvang gør det modsatte. Er det din første hund, bør du få hjælp fra en træner med erfaring i primitive racer.