Sloughi

Sloughien er en mynde fra Nordafrika, og den opfører sig som en mynde: den jager på syn, den løber hurtigt og langt, og den er kølig over for fremmede. Hjemme i sofaen er den til gengæld stille og pladsbesparende på en næsten katteagtig måde. Du kan sagtens have en sloughi i en lejlighed, hvis du kan levere de to og en halv times daglige motion udenfor.

Men den er ikke en hund, der lever for at behage dig. Sloughien vurderer, om dine påfund er værd at bruge energi på. Det gør den ikke ulydig af ondskab, men det betyder, at du skal træne med tålmodighed, gode belønninger og en klar forståelse af, at kommandoen “kom” aldrig bliver hundrede procent sikker, når en hare rejser sig i marken.

Med en træningskarakter på 7 ud af 10 er sloughien ikke et oplagt førstevalg, hvis det er din første hund. Ikke fordi den er svær at bo sammen med, men fordi den kræver en ejer, der kan læse en sensitiv hund, håndtere et voldsomt jagtinstinkt og undlade at tage det personligt, at hunden ikke er en glad labrador.

Sådan er Sloughi i hverdagen

En voksen sloughi er overraskende doven indendørs. Efter en ordentlig tur lægger den sig og sover i timevis, gerne på det blødeste sted i huset. Den har meget lidt underhudsfedt og en tynd, kort pels, så den søger varme og bløde underlag. En hård gulvplads er ikke nok. Regn og kulde er den heller ikke begejstret for, og om vinteren har mange sloughier brug for en dækken på længere ture.

Socialt er den selektiv. Venligheden ligger på 6 ud af 10, og det passer godt: over for sin egen familie er sloughien tæt tilknyttet og kærlig på sin egen diskrete måde, men fremmede bliver mødt med afstand. Den vil sjældent hilse på folk på gaden, og den bryder sig ikke om at blive klappet af tilfældige. Det skal du respektere frem for at træne væk. Til gengæld skal du socialisere hvalpen grundigt med lyde, mennesker, trafik og andre hunde, ellers kan tilbageholdenheden tippe over i decideret nervøsitet.

Med børn kan det gå fint, men det kræver arbejde fra begge sider. Sloughien tåler ikke hårdhændet behandling, og den har ikke en labradors tolerance for at blive kravlet på. Fungerer bedst med større børn, der har lært at lade hunden komme til dem. Små børn og en sovende mynde skal holdes adskilt.

En ting skal du forstå fra dag ét: sloughien er avlet til at forfølge og nedlægge vildt selvstændigt over lange afstande. Det instinkt sidder dybt. Katte, kaniner, harer og småhunde kan udløse en jagt, hvor hunden reelt ikke hører dig. Nogle sloughier lærer at leve med familiens kat indendørs, men uden for hjemmet gælder andre regler.

Historie og oprindelse

Sloughien hører til de nordafrikanske myndetyper og har hjemme i området omkring Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen. Her har den i århundreder været brugt til jagt på hare, gazelle og sjakal i åbent, tørt terræn, ofte i samarbejde med beduiner og berbere, der satte stor pris på hundene og betragtede dem som langt mere end brugsdyr.

Jagtformen forklarer hunden. Den skulle kunne dække store afstande i varme, finde og forfølge vildt på egen hånd og selv træffe beslutninger undervejs. Der var ingen fører, der dirigerede hvert skridt. Derfor har racen den selvstændighed, som moderne ejere oplever som stædighed.

Sloughien er ikke en variant af hverken greyhound eller azawakh, selvom de tre ligner hinanden i silhuet. Den har sin egen type: tørre, flade muskler, en glat og meget kort pels og et roligt, næsten alvorligt udtryk. I Danmark er racen sjælden, og du vil ofte skulle forklare folk, hvad det er for en hund, du har med.

Motion og aktivering

To og en halv time om dagen er ikke en overdrivelse, og det gælder også i november, når det regner. Men det er ikke to og en halv times gåtur i snor, der gør arbejdet alene. Sloughien har brug for at kunne strække ud i fuld galop flere gange om ugen. En mynde, der aldrig får løbet, bliver stiv, frustreret og utilfreds.

Problemet er, hvor det skal foregå. Fri løbetur i det åbne landskab er sjældent forsvarligt, fordi hunden kan være væk over en bakke i løbet af sekunder og krydse veje uden at registrere dem. Realistiske løsninger er indhegnede marker eller hundeskove, aftaler med lodsejere om afgrænsede arealer, eller lange liner på op mod 15 meter, hvor hunden kan sætte i gang i kontrollerede omgivelser. Mange danske myndeejere bruger desuden organiseret coursing eller banetræning, hvor hundene løber efter en mekanisk lokkedyr. Det passer racens hoved og krop bedre end noget andet.

Den mentale side må du ikke glemme. Med en intelligens på 7 ud af 10 kan sloughien lære en del, men den keder sig hurtigt ved gentagelser. Korte pas på fem til ti minutter med sporsøg, næsearbejde eller simple tricks virker bedre end lange lydighedsseancer. Belønn med noget, hunden faktisk vil have, og stop før den mister interessen.

Hvalpe og unghunde skal ikke løbe langt. Frem til hunden er cirka et år, holdes turene korte og på blødt underlag, og du undgår gentagen løb ved siden af cykel eller lange trapper.

Pleje og pelspleje

Her er sloughien nem. Pelsen er kort, tætliggende og uden underuld, og fældningen er lav. En gummihandske eller en blød børste en gang om ugen fjerner det, der skal fjernes, og bad er sjældent nødvendigt. Hunden lugter meget lidt af hund.

De punkter, du skal holde øje med, er kloerne, tænderne og ørerne. Kløerne vokser hurtigt og skal klippes eller slides ned regelmæssigt, ellers ændrer hunden bevægelsesmønster. Tænderne bør du vænne hunden til at få børstet fra hvalpealderen. Ørerne er hængende og skal tjekkes for snavs og rødme.

Den tynde hud er værd at nævne. Sloughier får nemt hudafskrabninger og rifter i tæt bevoksning, og sår på benene kan blive overfladisk store, fordi der er så lidt væv over musklerne. Tjek benene efter løbeture i tæt terræn.

Endelig skal du holde hunden i den rigtige vægt. En sloughi skal være mager, og de sidste ribben må gerne kunne ses. En overvægtig mynde er både usund og ulykkelig, men vær forberedt på kommentarer fra folk, der tror, hunden er sultet.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er moderat, og med en forventet levetid omkring 12 år er sloughien en rimeligt robust race. Der er alligevel nogle forhold, du skal kende.

Den vigtigste arvelige sygdom i racen er progressiv retinal atrofi, en langsom nedbrydning af nethinden, der ender i blindhed. Der findes en dna-test, og seriøse opdrættere tester deres avlsdyr. Spørg konkret om resultaterne for både mor og far, inden du siger ja til en hvalp.

Som alle mynder er sloughien følsom over for narkose. Den lave fedtprocent betyder, at almindelige doser kan blive for kraftige, og at hunden er længere tid om at komme sig. Det skal den, der bedøver hunden, vide på forhånd, uanset om det handler om en tandrensning eller en operation.

Derudover ser man lejlighedsvis autoimmune tilstande og problemer med skjoldbruskkirtlen i racen, og som dybbrystet hund kan sloughien i sjældne tilfælde rammes af drejning af maven. Symptomerne er en oppustet, hård mave, forgæves opkastningsforsøg og hurtigt forværret almentilstand. Det er akut. Hofteledsdysplasi er derimod ikke et udbredt problem hos mynder.

Hold øje med hunden i varme og i kulde. Den tåler varme bedre end de fleste danske racer, men den frostklarer dårligt, og den lange, tynde krop mister varme hurtigt, når den står stille. Har du mistanke om, at noget er galt, især med synet eller maven, skal du få det undersøgt hos dyrlægen tidligt frem for at vente.

Ofte stillede spørgsmål om Sloughi

Kan man have en sloughi løs i naturen?

Kun i indhegnede områder eller på arealer, hvor du har fuldt overblik og ingen risiko for vildt og veje. Sloughien er avlet til at forfølge vildt selvstændigt over lange afstande, og når jagten først er sat i gang, reagerer den reelt ikke på indkald. De fleste ejere bruger lange liner på op til 15 meter samt indhegnede hundeskove eller marker, når hunden skal have løbet af.

Fælder en sloughi meget?

Nej. Pelsen er kort og uden underuld, og fældningen er lav. En ugentlig gennemgang med gummihandske eller blød børste er nok, og hunden lugter meget lidt. Til gengæld er huden tynd, så tjek benene for rifter efter ture i tæt bevoksning.

Passer en sloughi til en familie med børn?

Det kan fungere, men det kræver, at børnene har lært at lade hunden være i fred, når den sover eller trækker sig. Sloughien tåler ikke hårdhændet behandling og har ikke en retrievers tolerance for at blive kravlet på. Den er bedst egnet til lidt større børn, og små børn bør altid være under opsyn sammen med hunden.

Er en sloughi en god hund til førstegangsejere?

Sjældent. Træningskravet ligger på 7 ud af 10, fordi racen er selvstændig, sensitiv og har et meget kraftigt jagtinstinkt, der aldrig forsvinder. Du skal kunne motivere frem for at presse, og du skal kunne håndtere en hund, der ikke altid vælger dig frem for en hare. Har du erfaring med sensitive eller selvstændige hunde, er springet mindre.