Irsk Rød-Hvid Setter

Irsk Rød-Hvid Setter er først og fremmest en jagthund. Den er avlet til at arbejde i timevis over åbne marker og moser, finde fugl, stå stille og vise den frem. Det er den baggrund du får med hjem, også hvis hunden aldrig kommer i nærheden af et jagtterræn. Den fylder omkring 27 kilo, har et stort bevægelsesbehov og en hjerne der bliver sur, hvis den ikke får noget at lave.

Til gengæld er den bemærkelsesværdigt rar at have i huset. Racen er venlig af natur, sjældent aggressiv og fungerer godt med børn, også de larmende slags. Den er mere fokuseret og en smule mere robust i sindet end sin helt røde slægtning, men den er stadig en følsom hund, der reagerer dårligt på hårdhed.

Den passer til dig, hvis du er ude alligevel: løber, cykler, går lange ture, jager eller vil i gang med hundesport. Den passer ikke til dig, hvis din drømmehund kan klare sig med tre kvarter om dagen, eller hvis du er meget optaget af at have en pæn stue uden hundehår og våde poteaftryk.

Sådan er Irsk Rød-Hvid Setter i hverdagen

En velmotioneret rød-hvid setter er en behagelig hund indendørs. Den lægger sig, hvor du er, og bliver typisk liggende. En umotioneret rød-hvid setter er noget helt andet: rastløs, opsøgende, tilbøjelig til at stjæle ting fra bordet og til at hoppe op ad gæster af begejstring.

Racen er social og knytter sig tæt til familien. Den vil gerne være med i det der foregår, og den er ikke bygget til at være alene otte timer om dagen. Bliver den efterladt for længe og for ofte, viser det sig som ødelagte ting, gøen eller en hund der aldrig helt falder til ro. Skal den være alene mere end fire til fem timer, skal der tænkes i hundepasser, kollega eller anden løsning.

Som vagthund er den ubrugelig. Den melder gerne, at der kommer nogen, men den melder med logrende hale. Fremmede bliver som regel mødt med interesse, ikke mistro.

Træning og modenhed

Træningskravet ligger midt på skalaen. Hunden er villig, lærenem og arbejder gerne sammen med dig, men den er også sent modnende. Regn med en hvalpeagtig, spjættende, distræt ungdom der varer til hunden er to til tre år. I den periode kan det føles som om alt hvad I øvede i går er glemt.

Brug belønning, korte gentagelser og en rolig stemme. Skælder du ud eller bliver hård, lukker den ned og bliver usikker, og så tager tilliden lang tid at genopbygge.

To ting skal prioriteres tidligt. Det ene er indkald: en setter med næsen i jorden og fugleduft i luften er svær at kalde tilbage, og indkaldet skal derfor være trænet i hundredvis af gentagelser, gerne med noget rigtig godt som betaling. Det andet er ro. Lær hvalpen at slappe af på et tæppe, mens der sker ting omkring den. Racen har ikke nogen naturlig off-knap, den skal læres.

En førstegangsejer kan godt klare racen, hvis motionen er på plads og man er indstillet på hundeskole hele det første par år. Men det er en hund der straffer inkonsekvens.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Irland og er ældre end den ensfarvede røde irske setter. Rød-hvide stående hunde var det almindelige på irske jagtterræner i 1700- og 1800-tallet, hvor den brogede pels havde en praktisk funktion: jægeren kunne se hunden på lang afstand i højt terræn.

Da moden i løbet af 1800-tallet drejede mod den helt røde setter, især til udstilling, gik det hurtigt ned ad bakke for den rød-hvide. I begyndelsen af 1900-tallet var den så godt som forsvundet. Et genopbygningsarbejde i Irland i mellemkrigsårene og videre op gennem 1900-tallet reddede racen fra et meget lille antal hunde, og den blev siden anerkendt som en selvstændig race adskilt fra den irske setter.

Den historie betyder to ting for dig i dag. Racen er stadig sjælden, også i Danmark, så der er langt mellem kuldene. Og fordi bestanden er lille, spiller sundhedstest en større rolle end hos mange mere talstærke racer.

Motion og aktivering

Sæt 2,5 timer af om dagen. Ikke som et gennemsnit hen over ugen, men som et dagligt udgangspunkt, også i november når det regner og det er mørkt klokken fire.

Det skal være rigtig motion, ikke bare snuseture rundt om karréen. Racen har brug for at kunne strække ud i fart, og den fungerer bedst med adgang til større arealer: skov, strand, marker, indhegnede løbeområder. Løbeture og cykling passer den godt, når den er fysisk færdigudviklet omkring et års alderen, men vent med hård og lang belastning til knogler og led er modne.

Hovedet skal også have noget. En setter der kun bliver trættet fysisk, bliver bare en hund i endnu bedre form. Gode muligheder er:

• Markarbejde eller feltarbejde, som er det racen er bygget til
• Nosework og sporsøg, hvor næsen får noget at lave
• Apportering og dummytræning
• Agility, rally eller lydighed på hobbyniveau

En halv time målrettet træning eller søgearbejde kan tage mere pusten fra hunden end en times gåtur. Kombinér de to, så holder du både krop og hoved i balance.

Pleje og pelspleje

Pelsen er mellemlang med tydelig behåring på ører, bryst, forben, bagben, undersiden og halen. Den skal have hånd på sig ofte. Regn med grundig gennemredning to til tre gange om ugen, og gerne en hurtig gennemgang oftere, hvis hunden har været i tæt bevoksning.

Det er behåringen der laver problemerne. Filtringer sætter sig bag ørerne, i armhulerne, mellem bagbenene og på halen, og en filtring der først har sat sig, er ikke til at rede ud uden at klippe. Hertil kommer burrer, grannåle og græsfrø som følger med hjem hver gang I har været i naturen. Pelsen mellem tæerne skal trimmes, både for hundens komfort og for at holde snesjap og snavs nede.

Fældningen er moderat. Der kommer hår, tydeligt om foråret og efteråret, men det er ikke i nærheden af hvad en schæfer eller labrador lægger.

Hængeørerne kræver opmærksomhed. Fugt og tætsluttende øreflip er en dårlig kombination, især hvis hunden svømmer. Kig i ørerne en gang om ugen og tør dem forsigtigt efter bad i sø eller hav. Tænder, kløer og en generel gennemgang af huden hører også med til rutinen.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen ligger på et moderat niveau, og forventet levetid er omkring 12 år. Det er pænt for en hund af den størrelse. Der er dog nogle ting du skal kende.

CLAD er den vigtigste. Canine Leukocyte Adhesion Deficiency er en arvelig immundefekt, som findes i racen, og hvor ramte hvalpe ikke kan bekæmpe infektioner. Der findes en DNA-test, og ansvarlige opdrættere tester og planlægger avl efter den. Spørg direkte til forældredyrenes CLAD-status.

Hofteledsdysplasi ser man som hos de fleste større racer. Forældredyr bør være HD-fotograferede med kendte resultater.

Øjenlidelser, herunder arvelige former for nethindesvind, forekommer i setterracerne. Øjenlysning af avlsdyr er derfor relevant at spørge om.

Ørebetændelse er den lidelse du med størst sandsynlighed kommer til at håndtere i praksis. Hængeører, vand og aktiv brug af næsen i naturen giver gentagne betændelser hos nogle hunde.

Endelig er racen dybbrystet, og som alle dybbrystede hunde kan den rammes af drejning af maven. Det er akut livstruende. Undgå voldsom aktivitet lige før og lige efter fodring, og lær symptomerne: oppustet mave, opkastningsforsøg uden at der kommer noget op, uro og smerte.

Tal med din dyrlæge om vaccinationer, forebyggelse og hvad du skal holde øje med i netop din hunds liv. Og vælg en hvalp fra forældre med dokumenterede testresultater. I en race med så lille en bestand er det den enkelt vigtigste beslutning du tager.

Ofte stillede spørgsmål om Irsk Rød-Hvid Setter

Hvad er forskellen på Irsk Rød-Hvid Setter og den irske setter?

Den rød-hvide er den ældste af de to og var det almindelige på irske jagtterræner, før moden drejede mod den ensfarvede røde setter i 1800-tallet. Ud over farven er den rød-hvide typisk lidt kraftigere bygget og opfattes af mange som en smule mere fokuseret i arbejdet. Begge er stående jagthunde med stort motionsbehov og et venligt sind.

Er Irsk Rød-Hvid Setter en god familiehund?

Ja, hvis familien er aktiv. Racen er venlig, tålmodig med børn og sjældent aggressiv, men den skal have omkring 2,5 timers motion om dagen for at være behagelig at bo sammen med. Den er også social og trives dårligt med at være alene i mange timer hver dag.

Hvor meget fælder en Irsk Rød-Hvid Setter?

Fældningen er moderat med tydelige perioder forår og efterår. Det egentlige arbejde ligger i den lange behåring på ører, bryst, ben og hale, som filtrer og samler burrer og græsfrø. Regn med grundig redning to til tre gange om ugen året rundt.

Kan en førstegangsejer have en Irsk Rød-Hvid Setter?

Det kan godt lykkes. Racen er lærenem og samarbejdsvillig, og den kræver ikke hård hånd, tværtimod lukker den ned ved skældud. Udfordringen er den lange ungdom frem til to til tre års alderen og det høje motionsbehov. Vær forberedt på hundeskole i et par år og daglige ture uanset vejret.