Irsk Setter

Irsk setter er en stor, langbenet jagthund med en pels i dyb mahognirød, og den ser ud som om den er skabt til at løbe. Det er den også. Bag det pæne ydre sidder en hund med et arbejdsmotiv, der ikke forsvinder, fordi den bor i en villa i Odense.

Temperamentet er noget af det bedste ved racen. Irsk setter er som regel åben og imødekommende over for både fremmede mennesker, børn og andre hunde. Den er ikke en vagthund, den er ikke mistroisk, og den bliver sjældent aggressiv. Til gengæld er den grænseløst optimistisk, den bliver voksen sent, og den har en næse, der jævnligt vejer tungere end din indkaldelse.

Racen passer til familier, der bevæger sig meget udendørs hver dag, året rundt, og som kan grine af en hund, der stadig opfører sig som en teenager, når den er to og et halvt. Den passer dårligt til den travle hverdag, hvor hunden skal klare sig med en tur rundt om karréen og en lang eftermiddag alene.

Sådan er Irsk Setter i hverdagen

En velmotioneret irsk setter er en behagelig hund indendørs. Den ligger gerne i sofaen tæt på familien, den er sjældent støjende, og den er ikke voldsomt gøende. Problemet er ordet velmotioneret. En irsk setter, der ikke har fået brugt sin krop og sit hoved, bliver rastløs, hoppende og opsøgende, og den finder selv på projekter. Køkkenbordet, skoene og skraldespanden er oplagte kandidater.

Racen er socialt afhængig af mennesker. Den vil være med i alt, følger dig fra rum til rum, og den håndterer ikke lange dage alene særlig godt. Det kan trænes op til nogle timer, men en hund, der er alene otte timer dagligt, er ikke det liv racen er bygget til.

Med børn er den generelt god. Den er tolerant og legende, men den er også stor, hurtig og ikke altid opmærksom på, hvor kroppen ender. En begejstret setter kan vælte et lille barn omkuld i ren glæde. Det er ikke ondt ment, men det skal du regne med i de første par år.

Træningsmæssigt ligger racen i midten. Den lærer hurtigt, den er villig, og den arbejder gerne for ros og godbidder. Den er blot let at distrahere, og den modner langsomt, så du skal gentage de samme ting længere, end du havde regnet med. Hårdhændet træning virker ikke: en irsk setter lukker ned eller bliver usikker, hvis du bliver skarp. Belønning, gentagelse og tålmodighed virker.

Den store udfordring er indkaldelse. Setteren er avlet til at søge vidt ud i terrænet foran jægeren, og den instinkt sidder dybt. Fra hvalp af skal du bygge indkaldelse op systematisk, og du skal regne med line eller flexline i mange måneder længere end du synes er nødvendigt.

Historie og oprindelse

Irsk setter stammer fra Irland, hvor den blev udviklet som fuglehund til jagt på det åbne terræn. Setterens opgave var at søge stort ud, finde fuglene med næsen og så stå stille og markere, hvor de var, indtil jægeren kom frem. Deraf navnet: hunden “satte” fuglen.

Racen blev formet gennem 1700- og 1800-tallet ud af irske setterlinjer, og den ensfarvede røde type blev efterhånden skilt ud fra den rød-hvide. Den røde farve blev en del af racens identitet, og fra slutningen af 1800-tallet vandt hunden stort frem på udstillinger, både i Storbritannien og senere i resten af verden.

Den popularitet har haft en pris. I perioder blev der lagt mere vægt på pelsen og det elegante udtryk end på jagtegenskaber og nerver, og racen fik et ry for at være smuk og en smule fjollet. Der findes stadig jagtlinjer med solide arbejdsegenskaber, og typisk er de lidt mindre og mindre pelsede end de rene udstillingslinjer. Uanset linje er motionsbehovet højt.

Motion og aktivering

Regn med omkring to og en halv time aktivitet om dagen. Det er ikke to og en halv times gang i snor rundt i boligkvarteret. Det er lange ture i varieret terræn, hvor hunden får mulighed for at løbe frit eller på lang line, snuse, søge og bruge kroppen i fart.

En voksen irsk setter kan løbe meget langt uden at blive træt, og den er en glimrende følgehund til løb, cykling og langtursvandring. Den skal dog være færdig med at vokse først, og med en stor race betyder det, at du venter til omkring 12 til 18 måneder med hård, ensformig belastning.

Hovedet skal også arbejde. Næsearbejde er det mest oplagte: sporsøg, nosework, gemte godbidder i højt græs. En halv times koncentreret næsearbejde tapper energi på en helt anden måde end en tur mere. Mange settere klarer sig også fint i lydighed, rally, agility eller apportering, hvis du kan holde deres opmærksomhed.

I regn og slud er behovet det samme. Racen er upåvirket af dårligt vejr, så det er dig der skal have overtøjet frem.

Pleje og pelspleje

Pelsen er silkeblød, tætliggende på kroppen og med langt hår, kaldet faner, på ører, bryst, bagben og hale. Den er smuk, og den er arbejde.

Regn med grundig gennemredning to til tre gange om ugen, mere i fældeperioderne. De steder der filtrer først, er bag ørerne, i armhulerne, på halen og på bagbenenes faner. Sidder filtene først, kan de ikke redes ud, og så skal de klippes af. Ører og faner samler også græsfrø, burrer og halm, så tjek dem efter hver tur i marken.

Racen fælder meget. Der ligger rødt hår på gulvet, i sofaen og på tøjet året rundt, og to gange om året bliver det markant værre. Har du en husstand, hvor hundehår er et problem, er dette ikke racen.

Udover redningen skal ørerne holdes øje med, fordi de hængende, pelsede ører giver dårlig udluftning og dermed større risiko for betændelse. Kløerne skal klippes, og tænderne skal passes. Mange får trimmet fødder og ører let for at holde formen, men racen kræver ingen omfattende klipning.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er moderat, og en irsk setter lever typisk omkring 13 år, hvilket er pænt for en hund på knap 30 kilo. Der er dog en håndfuld ting, der er værd at kende, før du vælger racen.

Hofteledsdysplasi forekommer, som hos de fleste større racer, og forældredyr bør være røntgenfotograferet og vurderet. Øjensygdommen PRA, progressiv retinal atrofi, hvor nethinden gradvist nedbrydes og hunden bliver blind, findes i racen og kan i dag DNA-testes. Det samme gælder CLAD, en arvelig immundefekt, der er specifik for irsk setter, og som gør hvalpe ude af stand til at bekæmpe infektioner. Begge sygdomme er der testprogrammer for, og seriøst avlsarbejde har reduceret dem betydeligt.

Som stor, dybbrystet hund har irsk setter forhøjet risiko for drejning af mavesækken. Det er en akut, livstruende tilstand, hvor maven vrider sig og lukker af, og den kræver behandling inden for timer. Symptomerne er en urolig hund, der forsøger at kaste op uden at få noget op, savler, og hvis mave spænder op. Kend tegnene, undgå voldsom leg lige efter store måltider, og få hunden set på med det samme, hvis du er i tvivl.

Derudover ses epilepsi og nedsat stofskifte i racen, og nogle linjer har tendens til allergi og hudproblemer, der viser sig som kløe, øreproblemer og pelstab. Endelig kan glutenintolerance forekomme i racen, hvilket giver kroniske maveproblemer og dårlig trivsel.

Det praktiske råd er enkelt: spørg altid til dokumenteret hofte- og øjenstatus samt DNA-tests på forældredyrene, og tag kontakt til din dyrlæge, hvis din hund viser vedvarende kløe, mavebesvær eller ændret adfærd.

Ofte stillede spørgsmål om Irsk Setter

Er irsk setter en god familiehund?

Ja, hvis familien er aktiv. Temperamentet er venligt og tolerant, og racen er som regel god med børn og andre hunde. Den er dog stor, hurtig og meget begejstret i de første par år, så små børn kan blive væltet omkuld ved et uheld. Den kræver også 2,5 timers motion om dagen, hvilket skal kunne passes ind i hverdagen året rundt.

Hvor meget motion skal en irsk setter have?

Regn med omkring 2,5 timer om dagen for en voksen hund, og det skal være mere end gang i snor. Den har brug for at løbe frit eller på lang line i varieret terræn samt næsearbejde, der aktiverer hovedet. Hård løbe- og cykeltræning bør vente, til hunden er færdig med at vokse omkring 12 til 18 måneder.

Fælder irsk setter meget?

Ja. Der kommer røde hår året rundt, og to gange årligt fælder den kraftigt. Samtidig kræver pelsen gennemredning to til tre gange om ugen, fordi de lange faner på ører, bryst og ben filtrer let. Har du en husstand hvor hundehår er et problem, er racen et dårligt valg.

Kan en irsk setter være alene hjemme?

I nogle timer, hvis den er trænet til det gradvist fra hvalp, og hvis den har fået motion inden. Racen er stærkt orienteret mod sine mennesker og trives dårligt med lange dage alene, hvor rastløsheden ofte viser sig som ødelagt indbo eller uro. Otte timer alene fem dage om ugen fungerer ikke for denne race.