Mops

Mopsen er en hund, der er avlet til én ting: at være i selskab med mennesker. Den har aldrig skullet jage, vagte eller hyrde. Den skulle ligge i skødet hos velhavende kinesere, og det præger den stadig. Får du en mops, får du en hund, der følger dig fra rum til rum og helst sidder på dine fødder, mens du laver mad.

Det gør den til en god hund for folk, der er meget hjemme, bor i lejlighed eller ikke kan overskue en stor og fysisk krævende race. Den er venlig over for både børn, gæster og andre hunde, og den har ikke det nervøse kant, man ser hos en del andre små racer. Én time daglig motion er nok, og de fleste mopser er ret nemme at have med i byen.

Men der er en pris, og den skal du kende, før du siger ja. Mopsens flade ansigt er resultatet af avl efter et bestemt udseende, og det har givet racen alvorlige problemer med vejrtrækning, øjne og varmeregulering. Sundhedsrisikoen er høj. Det betyder ikke, at alle mopser bliver syge, men det betyder, at du skal vælge hvalp med hovedet og være indstillet på flere dyrlægebesøg end gennemsnittet.

Sådan er mopsen i hverdagen

En mops vejer typisk omkring 7 kg og fylder ikke meget, men den fylder til gengæld socialt. Den vil være med. Efterlades den alene i mange timer hver dag, bliver den ofte urolig og udvikler let separationsangst. Det er en race, der passer bedst i et hjem, hvor der er mennesker en stor del af dagen.

Temperamentet er gemytligt og humoristisk. Mopser er kluntede klovne, der gerne laver numre for opmærksomhed, og de er sjældent aggressive. Med børn fungerer de fint, fordi de tolererer meget og ikke er skræmte af larm. Til gengæld er de små og ikke særlig robuste, så mindre børn skal lære, at hunden ikke er et legetøj man løfter og bærer rundt på.

Intelligensen er der, men motivationen kan svinge. Mopsen er lærenem, når der er mad involveret, og noget stædig, når der ikke er. Træningskravet ligger midt på skalaen: du skal være konsekvent, men du behøver ikke erfaring med problemhunde. Den største udfordring for de fleste er stuerenhed, som ofte tager længere tid end hos større racer, blandt andet fordi små hunde har små blærer og fordi mopser ikke er glade for at gå ud i regn og kulde. Regn med tålmodighed i flere måneder.

Den anden udfordring er vægten. Mopsen er en mester i at se sulten ud, og overvægt er et af de mest almindelige problemer i racen. Ekstra kilo forværrer både vejrtrækning, led og varmefølsomhed, så du skal kunne sige nej.

En mops snorker, hvæser, grynter og prutter. Det hører til racen, og de fleste ejere vænner sig til det, men hvis du sover let, skal hundekurven ikke stå ved sengen.

Historie og oprindelse

Mopsen stammer fra Kina, hvor små hunde med korte snuder har været holdt som selskabshunde ved hoffet i mange århundreder. De blev betragtet som særligt værdifulde og blev holdt under forhold, de færreste hunde nogensinde har oplevet.

Racen kom til Europa via handelsruterne fra Østen i 1500- og 1600-tallet, hvor især hollandske søfarende bragte hundene med hjem. I Holland blev mopsen forbundet med huset Oranien, og herfra spredte den sig til hoffer og velhavende hjem i resten af Europa. Man kan følge racen gennem europæisk kunst i flere hundrede år, hvor den optræder i portrætter som en tydelig statusmarkør.

Den mops, du møder i dag, ser dog ikke ud som dengang. Snuden er blevet kortere og ansigtet mere rundt gennem 1800- og 1900-tallets avl efter et bestemt ideal. Det er den udvikling, der ligger bag mange af racens nuværende sundhedsproblemer, og det er også derfor, at en del opdrættere i dag bevidst arbejder for at avle mopser med længere snude og åbnere næsebor.

Motion og aktivering

En time om dagen er et realistisk mål, men det skal fordeles på flere korte ture i stedet for én lang. To til fire ture på 15 til 25 minutter passer de fleste mopser bedre end en times march.

Og så er der varmen. Mopsen kan ikke køle sig selv effektivt ned, fordi den korte snude gør hunden dårlig til at hvæse varmen væk. Sommerdage over 20 grader kræver, at du flytter turene til tidlig morgen og sen aften. En mops, der får hedeslag, kan dø af det, og det sker hvert år. Bliver vejrtrækningen anstrengt, tungen mørkerød eller hunden pludselig meget træt, skal aktiviteten stoppe med det samme.

Mentalt har mopsen mere behov, end folk regner med. Snusearbejde i haven, aktivitetslegetøj, små tricks og korte træningspas passer godt, fordi det trætter uden at belaste vejrtrækningen. Ti minutters næsearbejde gør ofte mere for en urolig mops end en ekstra tur rundt om blokken.

Undgå hårde spring, lange løbeture og cykelture ved siden af hunden. Ryggen og ledene er ikke bygget til det, og lungerne slet ikke.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort, men den fælder hele året, og mere end de fleste forventer af en så lille hund. Lyse mopser har dobbeltpels og taber tydeligt hår på mørkt tøj og lyse sofaer. En gummikam eller en fældekam en til to gange om ugen holder det nogenlunde nede.

Det vigtigste plejearbejde ligger dog i ansigtet. Rynkerne omkring snuden samler fugt, madrester og talg, og bliver de ikke tørret, opstår der hurtigt betændelse og lugt. Tør dem af flere gange om ugen med en fugtig klud, og tør efter, så folderne er tørre. Det samme gælder hudfolden over næsen og halens krølle.

Øjnene er store og sidder fremme i hovedet med lidt beskyttelse. Tjek dem dagligt for grumsethed, mislyd eller kradsemærker. Ørerne skal holdes tørre, tænderne bør børstes flere gange om ugen, da mopsens korte kæbe giver trange tænder og tidlig tandsten, og kløerne klippes hver tredje til fjerde uge.

Sundhed og typiske problemer

Dette er det afsnit, du skal læse grundigst. Mopsen har en høj sundhedsrisiko, og de fleste problemer er direkte knyttet til racens byggeform. Forventet levetid er omkring 12 år, men livskvaliteten i de år afhænger meget af, hvor godt hunden er avlet.

Vejrtrækning. Brachycephalt obstruktivt luftvejssyndrom, ofte forkortet BOAS, er det centrale problem. Trange næsebor, en for lang bløddel af ganen og en snæver luftrør gør, at hunden skal arbejde hårdt for hvert åndedrag. Symptomerne er støjende vejrtrækning, hurtig udtrætning, problemer med at sove og i alvorlige tilfælde kollaps. Mange mopser opereres for det. Vælg en hvalp, hvis forældre er vurderet for luftvejsfunktion, og lad dig ikke berolige af, at snorken “hører til racen”.

Øjne. De fremstående øjne rammes ofte af sår på hornhinden, tørre øjne og i værste fald at øjet trykkes ud af sin position ved et slag eller et hårdt ryk i halsbånd. Brug hellere sele end halsbånd.

Ryg og led. Mopsens krøllede hale skyldes deformerede haleryghvirvler, og nogle mopser har tilsvarende misdannede hvirvler længere fremme i rygsøjlen. Det kan give lammelser og inkontinens, typisk inden hunden er et år. Knæskalsløsning og hofteproblemer forekommer også.

Hud. Betændelse i hudfolder og gentagne øreinfektioner er almindeligt, især hos overvægtige hunde.

Neurologi. Racen har en arvelig hjernebetændelse, kendt som pug dog encephalitis, som er sjælden men alvorlig og rammer unge hunde med kramper og adfærdsændringer.

Bedøvelse. Enhver narkose er mere risikabel hos en kortsnudet hund, og det gælder også rutineindgreb som tandrensning.

Det lyder som en lang liste, og det er den. Du kan ikke avle risikoen væk som køber, men du kan reducere den betydeligt ved at vælge en hvalp fra forældre med dokumenteret sundhedsundersøgelse, ved at gå efter hunde med så åben snude som muligt og ved at holde din hund slank hele livet. Tal med din dyrlæge tidligt om, hvad du skal holde øje med hos netop din hund, og få vurderet vejrtrækningen inden problemerne bliver store.

Ofte stillede spørgsmål om Mops

Hvor gammel bliver en mops?

Omkring 12 år er typisk, og en velavlet, slank mops kan blive ældre. Levetiden hænger tæt sammen med, hvor svært hunden trækker vejret og om den holdes på normalvægt. Overvægt og ubehandlede luftvejsproblemer trækker klart ned.

Hvor meget motion skal en mops have?

Cirka en time om dagen, men fordelt på flere korte ture frem for én lang. Undgå løbeture, hårde spring og aktivitet i varme. På sommerdage skal turene flyttes til tidlig morgen og aften, fordi mopsen ikke kan køle sig ned effektivt.

Fælder en mops meget?

Mere end folk forventer af en korthåret hund. Den fælder året rundt, og lyse mopser med dobbeltpels taber tydeligt hår på tøj og møbler. En gummikam eller fældekam en til to gange om ugen hjælper, men helt hårfrit bliver hjemmet ikke.

Hvorfor snorker og grynter min mops så meget?

Det skyldes den korte snude, som giver trange luftveje. Lidt lyd hører til racen, men kraftig snorken, hvæsen og hurtig udtrætning kan være tegn på BOAS, som ofte kræver behandling eller operation. Få vejrtrækningen vurderet i stedet for at affeje det som normalt for racen.