Papillon

Papillon vejer omkring tre kilo og ser ud som noget, der hører til på en sofapude. Det er en misforståelse. Bag de sommerfugleformede ører sidder en af de kvikkeste små hunde, du kan få, og den har brug for at bruge hovedet hver dag. Får den ikke det, finder den selv på noget, og dens idéer er sjældent de samme som dine.

Racen passer godt til dig, der vil have en lille hund uden at få en skødehund. Papillon går gerne en time om dagen, lærer tricks på få gentagelser og er en af de mest almindelige småracer i agility og rally lydighed. Den er også en behagelig hund at have i en lejlighed, fordi den fylder lidt og fælder meget lidt.

Der er to ting, du skal tænke over først. Papillon er lille og let, og en hund på tre kilo tåler ikke at blive tacklet af et løbende barn eller trådt på i mørket. Og mange papilloner er meget opmærksomme på lyde: dørklokken, naboens trappeopgang, en bil på indkørslen. Det kan blive en bjæffevane, hvis du ikke arbejder med det tidligt.

Sådan er Papillon i hverdagen

Papillon er venlig i den brede forstand. Den kan normalt godt lide gæster, går fint sammen med andre hunde og lever ofte problemfrit med katte. Den er ikke en nervøs eller sky race, og velsocialiserede papilloner tager en travl bymiljø, en café eller en togtur uden at bryde sammen.

Den hænger på dig. Papillon vil helst være i samme rum som sin familie og følger med fra køkken til stue til bad. For mange ejere er det netop det, de vil have. Men det betyder også, at hunden skal vænnes til at være alene i små doser fra hvalp af, ellers kan du få en hund, der piver, når du går i bad.

Træningsmæssigt er den nem at arbejde med. Den er hurtig til at forstå, hvad du vil have, og den arbejder gerne for ros og godbidder. Den store fælde er, at den også lærer det, du ikke mente at lære den. Får den mad fra bordet én gang, husker den det i månedsvis. Får den lov at bjæffe ad postbudet uden konsekvens, bliver det et fast punkt i dagsprogrammet. Papillon kræver ikke hård hånd, men den kræver, at du er konsekvent på samme måde hver dag.

Renlighedstræning kan tage lidt længere end hos større racer. Små hunde har små blærer, og hvis vejret er surt, siger nogle papilloner nej tak til haven. Regn med hyppige ture og lidt tålmodighed de første måneder.

Med børn

Papillon er venligt indstillet over for børn og bider sjældent. Problemet er ikke temperamentet, men størrelsen. Med børn under skolealderen skal du have faste regler: hunden løftes ikke rundt af børnene, den forstyrres ikke, når den sover, og der er altid et sted, hvor den kan komme væk. Med børn fra omkring seks-syv år, der har lært at være rolige omkring en lille hund, fungerer racen godt.

Historie og oprindelse

Papillon hører til de kontinentale dværgspaniels og er beskrevet i FCI som fransk race. Små spanieltyper med langt, silkeblødt hår har været holdt ved europæiske hoffer i århundreder, og hunde, der ligner racen, kan ses på italienske, spanske og franske malerier fra renæssancen og frem. De var selskabshunde for velhavende familier, ikke arbejdshunde, og det er stadig tydeligt i racens væsen: den vil være tæt på mennesker.

Navnet betyder sommerfugl på fransk og henviser til de store, opretstående ører med lang frynsebehåring, der får hovedet til at ligne en sommerfugl med udbredte vinger. Der findes en variant med hængende ører, phalène, som betyder natsværmer. Den regnes som samme race, men ses langt sjældnere i Danmark.

Motion og aktivering

Regn med cirka en time om dagen. Det er mere, end mange forventer af en hund på tre kilo, og det er en af de hyppigste årsager til problemer med racen: hunden får ikke nok, bliver rastløs indendørs og begynder at bjæffe eller gnave.

En time behøver ikke være én lang march. Del den op i to eller tre ture, og lad mindst én af dem være et sted, hvor hunden må snuse og bestemme tempoet selv. Papillon kan godt følge med på længere ture i skoven, når den er voksen, og mange kan gå adskillige kilometer uden problemer. Undgå bare hård løbetræning og lange asfaltture med hvalpen, mens ledene stadig vokser.

Den mentale del er lige så vigtig som benene. En papillon, der ikke får noget at tænke over, keder sig hurtigt. Nogle ting, der virker godt til racen:

• Tricktræning og lydighedsøvelser i korte serier på fem til ti minutter
• Sniffemåtte eller godbidder spredt i græsset, så hunden skal bruge næsen
• Agility eller rally i en hundeklub, hvor der er springhøjder til de små
• Aktiveringslegetøj, hvor den skal flytte eller vippe noget for at få mad

Et fast punkt: bær den ikke rundt, fordi den er lille. En papillon, der kommer op i armene, hver gang der sker noget, lærer aldrig at klare sig selv i en travl gade.

Pleje og pelspleje

Papillon har en enkelt, silkeagtig pels uden tæt uldunderpels. Det betyder to gode ting: den fælder lidt, og der ligger sjældent hårbolde i hjørnerne. Det betyder også, at pelsen filter frem for at falde af, hvis du forsømmer den.

Brug en kam eller børste to gange om ugen og gå målrettet efter de steder, hvor det filter: bag ørerne, i armhulerne, på bagbenenes bukser og i halens faneflag. Sidder der først en fast filt bag øret, gør det ondt at få den ud, og så bliver hunden sur på børsten. Ti minutter to gange om ugen er nok, hvis du er systematisk.

Racen skal ikke trimmes eller klippes. Du kan holde hårene mellem trædepuderne korte, så hunden ikke skrider på laminat. Bad efter behov, typisk nogle få gange om året.

Tænderne er vigtigere end pelsen. Små racer med små kæber får let tandsten og tandkødsbetændelse, og tandtab i en tidlig alder er ikke usædvanligt hos dværghunde. Vænn din hvalp til tandbørste med det samme. Klø også negle med jævne mellemrum og hold øje med, at der ikke samler sig snavs i den behårede ørekant.

Sundhed og typiske problemer

Papillon er en forholdsvis robust race, og en levetid omkring 13 til 15 år er normalt. Der er alligevel nogle ting, du bør kende.

Patellaluksation er den hyppigst omtalte lidelse hos racen. Knæskallen glider ud af sit spor, og hunden hopper typisk et par skridt på tre ben, hvorefter det går over igen. Milde tilfælde kan følges, mens tydelig halthed ofte kræver operation. Spørg til knæstatus på forældredyrene.

Øjne. Progressiv retinal atrofi forekommer i racen. Det er en arvelig nethindesygdom, der langsomt fører til blindhed, og der findes øjenlysning og i visse linjer dna-test.

Tandproblemer er den mest almindelige praktiske udfordring gennem livet. Se afsnittet om pleje.

Størrelsen i sig selv. En hund på tre kilo er sårbar over for fald, spark og store hunde i legen. Brok og kraniebrud efter uheld er noget, dyrlæger ser hos dværgracer. Hvalpe kan desuden få lavt blodsukker, hvis der går for længe mellem måltiderne, så små hvalpe skal spise ofte.

Vægt. En papillon, der bliver et halvt kilo for tung, har fået over 15 procent ekstra kropsvægt. Vej den, og brug fingrene: du skal kunne mærke ribbene uden at trykke.

Er du i tvivl om halthed, øjne eller tænder, så få det vurderet hos dyrlægen, mens det stadig er småt. Ved de fleste af racens problemer betyder tidlig indsats meget for, hvor stort indgrebet bliver.

Ofte stillede spørgsmål om Papillon

Fælder en papillon meget?

Nej. Papillon har en enkelt, silkeagtig pels uden tæt uldunderpels, og den fælder derfor forholdsvis lidt sammenlignet med de fleste andre racer. Til gengæld filter pelsen, hvis den ikke bliver kæmmet, især bag ørerne, i armhulerne og på bagbenene. Regn med kam eller børste to gange om ugen.

Hvor meget motion skal en papillon have?

Cirka en time om dagen, gerne delt i to eller tre ture. Det overrasker mange, at en hund på tre kilo har så meget behov, men racen er aktiv og bliver rastløs indendørs, hvis den ikke kommer ud. Læg desuden korte træningssessioner ind, for hovedet skal bruges lige så meget som benene.

Er papillon en god familiehund med børn?

Ja, temperamentet passer godt til børn. Papillon er venlig og bider sjældent. Udfordringen er størrelsen: en hund på tre kilo kan komme til skade, hvis den bliver tacklet eller tabt. Med børn under skolealderen skal der være faste regler og et sted, hvor hunden kan komme væk.

Bjæffer papilloner meget?

De kan gøre det. Racen er meget opmærksom på lyde og melder gerne, når der sker noget ved døren. Om det bliver et problem, afhænger af, hvordan du håndterer det fra hvalp af. Undgå at give opmærksomhed eller godbid, når hunden bjæffer, og træn i stedet at den går væk fra døren og lægger sig.