Pekingeser

Pekingeseren ser ud som en lille løve og opfører sig ofte som en. Den vejer typisk omkring fem kilo, men den har en selvbevidsthed, der ikke matcher størrelsen. Den er ikke en hund, der løber rundt om benene på dig og beder om opmærksomhed hele dagen. Den vælger selv, hvornår den vil have kontakt, og den vælger ofte én eller to personer i husstanden frem for alle.

Det gør den til en interessant hund for nogle og en frustrerende hund for andre. Hvis du vil have en hund, der er ivrig efter at behage og lære nye ting hurtigt, skal du kigge et andet sted. Pekingeseren er ikke dum, men den er uafhængig og har sin egen mening om, hvad der er værd at gøre. Den lytter, overvejer, og beslutter sig så.

Til gengæld er den rolig indendørs, den fylder ikke meget, og den har ikke brug for at løbe kilometer. Men to ting skal du tage helt alvorligt, før du siger ja: pelsen kræver arbejde hver dag, og racen har reelle, veldokumenterede sundhedsproblemer knyttet til den korte snude og den lange ryg.

Sådan er pekingeser i hverdagen

I hjemmet er pekingeseren typisk en stille beboer. Den finder et sted, den kan holde øje med, hvad der foregår, og bliver liggende. Den er ikke hyperaktiv, og den bliver sjældent stresset af, at der ikke sker noget. Mange pekingesere gør, når der kommer fremmede til døren, uden at være egentligt nervøse.

Venligheden ligger i den midterste ende. Den er ikke en hund, der hilser alle med logrende hale. Over for fremmede er den ofte reserveret, og den kan være direkte afvisende, hvis nogen presser sig på. Det er ikke aggression, det er en hund, der ikke ser nogen grund til at være social på kommando. Socialisering som hvalp gør en stor forskel her, men den bliver aldrig en udadvendt festabe.

Børn og andre hunde

Pekingeseren kan fungere fint i en familie med børn, men det kræver, at børnene har lært, hvordan man er sammen med en lille hund. Den tåler ikke at blive løftet forkert, klemt eller vækket brat, og den siger tydeligt fra, hvis den bliver presset. Den er også fysisk skrøbelig: fem kilo hund og en ryg, der ikke tåler at blive tabt eller sprunget på. Med små børn under fem-seks år kræver det konstant opsyn.

Over for andre hunde er den ofte overraskende frembrusende. Den mangler i mange tilfælde fornemmelse for, at den er lille, og den kan gå til en meget større hund uden tøven. Det er dit ansvar at undgå, at det udvikler sig.

Træning

Dette er racens anden store udfordring efter sundheden. Pekingeseren har et højt træningskrav, ikke fordi den skal lære avancerede ting, men fordi den kræver konsekvens og tålmodighed for at lære grundlæggende ting. Den gentager ikke øvelser, fordi du synes, det er sjovt. Den skal se en grund.

Det betyder korte, positive træningspas, høj motivationsværdi og ingen hårdhed. Skælder du ud, lukker den ned. Presser du, graver den hælene i. Renlighedstræning tager for mange pekingesere længere tid end gennemsnittet, og du skal regne med flere måneder.

Derfor er racen ikke et oplagt førstevalg, hvis du aldrig har haft hund før. Ikke fordi den er farlig eller vanskelig at leve med, men fordi kombinationen af stædighed, dagligt pelsarbejde og en høj sundhedsrisiko kræver, at du ved, hvad du gør, og at du har overskuddet til det.

Historie og oprindelse

Pekingeseren stammer fra Kina, hvor den i århundreder var knyttet til det kejserlige hof. Den blev holdt som selskabshund af overklassen, og racen var i lange perioder ikke tilgængelig for almindelige mennesker. Navnet henviser til Peking, det nuværende Beijing.

Racen kom til Europa i 1800-tallet, hvor britiske hunde blev grundlaget for det moderne opdræt. Herfra spredte den sig til resten af Europa og USA, og den blev hurtigt populær som selskabshund.

Den historiske baggrund forklarer meget af temperamentet. Pekingeseren er ikke avlet til at arbejde sammen med et menneske om en opgave. Den er avlet til at være selskab og til at være sig selv. Den samarbejdsvillighed, du finder hos en hyrdehund eller en retriever, er simpelthen ikke bygget ind i racen.

Motion og aktivering

Regn med omkring en times aktivitet om dagen, men fordelt over flere korte ture i stedet for én lang. Tre til fire gåture på 15 til 20 minutter passer racen bedre end en times march.

Og her er en vigtig begrænsning: pekingeseren er brachycephal, altså kortsnudet, og det sætter en hård grænse for, hvor meget den kan yde. I varmt vejr skal du skære turene ned og lægge dem tidligt om morgenen eller sent om aftenen. En pekingeser kan få hedeslag ved temperaturer, hvor andre hunde klarer sig fint. Hvis du hører hvæsende åndedræt, ser hunden stoppe op, eller den begynder at gabe kraftigt efter luft, skal turen slutte med det samme.

Brug brystsele frem for halsbånd. Træk mod luftrøret er noget af det sidste, en hund med presset åndedræt har brug for.

Mentalt behøver den ikke store udfordringer. Snuseture, foderlegetøj og lidt søgearbejde i haven eller stuen giver rigeligt. Den keder sig ikke let, og den ødelægger sjældent inventar af mangel på beskæftigelse.

Pleje og pelspleje

Her skal du være ærlig med dig selv. Pekingeserens pels er lang, dobbelt og tæt, og den kræver gennemredning hver dag, hvis du vil undgå filt. Ikke en gang om ugen. Hver dag, eller i hvert fald hver anden med grundig indsats.

De steder, hvor det går galt, er bag ørerne, i halskraven, under armhulerne, omkring bagpartiet og i halen. Filtklumper tæt på huden er smertefulde og kan kun klippes ud. Fældningen er moderat, men fordi hårene er lange, sætter de sig i alt.

Ud over pelsen er der de daglige rutiner, som følger med racens anatomi:

• Hudfolderne omkring snuden skal tørres af, så der ikke opstår irritation eller infektion
• Øjnene skal tjekkes dagligt, da de er store og udsatte for ridser og tørhed
• Bagpartiet skal holdes rent, fordi lange hår og pels gør det svært for hunden selv
• Tænderne kræver hjælp, da små kæber giver trængsel og hurtig tandstensdannelse
• Kløerne skal klippes regelmæssigt, fordi motionsmængden ikke sliber dem ned

Mange ejere vælger en kortere klipning for at gøre hverdagen lettere. Det er et fornuftigt valg, hvis alternativet er en filtet hund. Vænner du hvalpen til at ligge stille på et bord under redning og håndtering, bliver hele hundens liv nemmere.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen hos pekingeseren er høj, og det er den vigtigste ting at forstå, før du anskaffer dig én. Levetiden ligger typisk omkring 12 år, men livskvaliteten undervejs afhænger meget af, hvor velbygget den enkelte hund er.

Åndedrættet

Den flade snude betyder trange luftveje. Det spænder fra let snorken til egentligt brachycephalt syndrom, hvor hunden har vedvarende besvær med at få luft. Symptomerne er hvæsen, hurtig udtrætning, snorken i hvile, opkastninger eller kollaps ved varme og anstrengelse. Nogle hunde klarer sig med tilpasset hverdag, andre har brug for kirurgisk udvidelse af næsebor og blødt gane. Undersøg altid forældredyrenes åndedræt, hvis du kan.

Øjnene

\nde store, fremstående øjne sidder udsat. Hornhindeskader, tørre øjne og pigmentering på hornhinden er almindelige. Nogle pekingesere kan ikke lukke øjnene helt, hvilket giver kronisk tørhed. Rødme, kniben eller uklarhed på øjet skal altid tages alvorligt hurtigt.

Ryg og led

Den lange ryg og de korte ben gør racen udsat for diskusprolaps. Undgå spring op og ned fra møbler, brug ramper og løft hunden med støtte under både bryst og bagparti. Patellaluksation, hvor knæskallen glider ud af sit spor, forekommer også.

Andet at holde øje med

Hudfolderne kan give betændelse, hvis de ikke holdes tørre. Fødsler er ofte komplicerede på grund af hvalpenes store hoveder. Overvægt er et reelt problem, fordi hunden er lille og hurtigt får for meget: bare et halvt kilo for meget belaster både ryg og åndedræt mærkbart.

Vælg en hvalp fra forældredyr med åbne næsebor, normalt åndedræt i hvile og dokumenterede øjenundersøgelser. Får du mistanke om, at din hund har svært ved at få luft, eller ser du tegn på smerte i ryggen, skal du have det vurderet af en dyrlæge hurtigt. Det er de to områder, hvor tidlig indsats betyder mest for racen.

Ofte stillede spørgsmål om Pekingeser

Er en pekingeser en god familiehund?

Den kan fungere i en familie, men bedst hvor børnene er store nok til at behandle en lille hund forsigtigt. Pekingeseren siger tydeligt fra, hvis den bliver presset eller løftet forkert, og den er fysisk skrøbelig med sin lange ryg. Med små børn kræver det konstant opsyn.

Hvor meget pelspleje kræver en pekingeser?

Regn med gennemredning hver eller hver anden dag. Pelsen er lang og dobbelt, og den filter hurtigt bag ørerne, i halskraven, under armhulerne og omkring bagpartiet. Mange ejere vælger en kortere klipning for at gøre hverdagen realistisk. Filtklumper tæt på huden gør ondt og kan kun klippes ud.

Kan en pekingeser tåle varme og lange gåture?

Nej, ikke i samme grad som andre hunde. Den korte snude gør luftvejene trange, og racen kan få hedeslag ved temperaturer, hvor andre hunde klarer sig fint. Del den daglige times motion op i flere korte ture, læg dem tidligt eller sent på varme dage, og brug brystsele frem for halsbånd.

Er pekingeseren svær at træne?

Den er stædig og selvstændig, og den gør ikke ting bare fordi du beder om det. Korte, positive træningspas med god belønning virker bedst, mens hårdhed får den til at lukke ned. Renlighedstræning tager ofte flere måneder. Racen er derfor ikke et oplagt førstevalg for en helt ny hundeejer.