Pomeranian

En Pomeranian vejer omkring tre kilo og opfører sig som om den vejer tredive. Det er en spidshund i lommeformat: opmærksom, meningsfuld og med en stemme der bærer langt længere, end kroppen antyder. Hvis du forestiller dig en stille lille pelsbold, der ligger i sofaen og ser dekorativ ud, får du sandsynligvis et chok den første uge.

Racen passer godt til dig, der gerne vil have en hund tæt på dig hele dagen, og som synes det er sjovt at træne små ting. Den passer mindre godt til dig, der bor tæt med naboer og ikke har lyst til at arbejde seriøst med bjæf. Og den passer dårligt til dig, der ikke vil bruge tid på pels. Fældningen er høj, og pelsplejen er reelt arbejde, ikke en hurtig gang med en børste søndag eftermiddag.

Med en træningsscore på 7 ud af 10 er Pomeranian ikke et oplagt førstevalg for en helt uerfaren hundeejer. Ikke fordi den er svær at lære noget, den er faktisk hurtig, men fordi den er god til at lære dig noget. Små hunde slipper afsted med adfærd, store hunde aldrig ville slippe afsted med, og en Pomeranian udnytter det systematisk.

Sådan er Pomeranian i hverdagen

Den følger dig fra rum til rum. Den ligger ved dine fødder, mens du arbejder, og rejser sig hver gang du gør. Mange Pomeranian-ejere beskriver hunden som en skygge, og det er ment både kærligt og som en advarsel: racen kan udvikle problemer med at være alene, hvis den aldrig lærer det ordentligt fra hvalp.

Den er venlig, men ikke ukritisk. Overfor fremmede mennesker og hunde er reaktionen typisk højlydt først, nysgerrig bagefter. Den melder når posten kommer, når naboen låser sin cykel, og når en fugl lander på altanen. Bjæffet er racens tydeligste ulempe i en dansk lejlighed, og det skal håndteres fra dag ét med belønning for ro frem for skæld ud for lyd.

Børn og andre dyr

Pomeranian kan fungere fint i en familie med børn, men størrelsen sætter rammerne. Tre kilo hund tåler ikke at blive tabt fra en sofa, sat på af en femårig eller trukket i pelsen. Risikoen går mest ud over hunden. Med børn, der er gamle nok til at forstå, at hunden ikke er legetøj, går det som regel godt. Med toddlere kræver det konstant opsyn.

Overfor større hunde mangler racen sund selvopholdelsesdrift. Den råber ad schæferhunde. Det er dit job at holde den ude af situationer, hvor den provokerer noget, den ikke kan klare.

Historie og oprindelse

Pomeranian stammer fra Pommern, landskabet omkring Østersøens sydkyst i det nuværende Tyskland og Polen. Den hører til de europæiske spidshunde og er i familie med den tyske spids, som den deler både pelstype, opstående ører og karakteristiske halehold med.

De tidlige hunde var betydeligt større end i dag, snarere i størrelsen af en mellemstor spids, og blev brugt som gårdhunde og vagthunde. Det er værd at huske, når hunden bjæffer: vagtinstinktet er ikke en fejl, det er selve arbejdsbeskrivelsen.

Racen blev populær i England i 1800-tallet, hvor den blev avlet systematisk mindre, indtil den nåede den nuværende størrelse. Dronning Victoria havde Pomeranianere og bidrog stærkt til racens udbredelse i overklassen. Det er den engelske miniaturisering, vi ser resultatet af i dag: en spidshund med alle en spidshunds instinkter presset ind i en krop på tre kilo.

Motion og aktivering

Regn med omkring en time i alt hver dag, fordelt over flere ture. Det overrasker nogle, at en så lille hund har et reelt motionsbehov, men Pomeranian er ikke en skødehund af natur. Den er udholdende og glad for at gå.

Delt op i praksis: to til tre daglige ture, hvoraf mindst én må være lang nok til, at hunden får snuset ordentligt og skiftet miljø. Den kan godt følge dig på længere gåture i skoven, men små ben betyder mange skridt, så hold øje med om den hænger bagud på vej hjem.

Det mentale er lige så vigtigt som det fysiske. Med en intelligens på 7 ud af 10 keder den sig, hvis dagen kun består af gåture og sofa. Tricktræning, nosework, snuffelmåtter og små apporteringslege virker godt, og det har en ekstra fordel: en hund, der er vant til at samarbejde med dig om opgaver, er lettere at afbryde, når den er i gang med at bjæffe ad noget udenfor.

Vær opmærksom på varme. En tæt dobbeltpels og en lille krop er en dårlig kombination i sommersol. Flyt turene til morgen og aften, når termometeret kommer over tyve grader.

Pleje og pelspleje

Her ligger racens største daglige krav. Pomeranian har en dobbeltpels med kort, tæt uldunderpels og længere, stridere dækhår. Underpelsen er det, der filter, og det, der ender på dit gulv.

Børst grundigt to til tre gange om ugen som minimum, og dagligt i fældningsperioder. Brug en teknik hvor du deler pelsen op i lag og børster ind til huden, ellers efterlader du filt tæt på kroppen, mens overfladen ser fin ud. Filtklumper bag ørerne, i armhulerne og omkring bagpartiet er de klassiske steder.

Fældningen er høj. Hanner fælder typisk kraftigt en gang om året, tæver ofte to gange og desuden efter løbetid og hvalpe. Når det sker, kommer underpelsen ud i totter, og der ligger pels overalt i huset i flere uger.

Et vigtigt punkt: klip ikke pelsen kort. Nogle får den barberet ned om sommeren i den bedste mening, men hos spidshunde kan dækhårene vokse dårligt eller slet ikke tilbage bagefter, og pelsen mister sin isolerende funktion i både kulde og varme. Trim fødder, ører og omkring anus, og lad resten være.

Udover pelsen: tjek tænderne ofte og børst dem, hold negle korte, og tør øjnene hvis der samler sig sekret i pelsen omkring dem.

Sundhed og typiske problemer

Forventet levetid er omkring 12 år, og mange bliver ældre. Sundhedsrisikoen er moderat, men der er nogle konkrete ting, du bør kende, før du vælger racen.

Tænder. Små kæber med normalt antal tænder giver trængsel, tandsten og tidlig parodontose. Det er formentlig det mest udbredte reelle problem hos racen, og det er også det, du selv kan gøre mest imod med regelmæssig tandbørstning fra hvalp.

Patellaluxation. Knæskallen kan hoppe ud af sin rille. Det ses tydeligt som en hund, der pludselig hopper på tre ben i nogle skridt og så fortsætter som ingenting. Lette tilfælde klares med vægtkontrol og muskelopbygning, sværere kræver operation.

Trachealkollaps. Luftrøret kan blive blødt og falde sammen, hvilket giver en karakteristisk tørhoste, der lyder som en gås. Det bliver værre ved træk i halsbånd og ved ophidselse. Brug sele frem for halsbånd på denne race.

Alopecia X. Symmetrisk pelstab på krop og bagben, hvor huden bliver mørk, mens hoved og ben beholder pelsen. Årsagen er ikke fuldt afklaret, og behandlingen er ofte utilfredsstillende. Det er kosmetisk, ikke smertefuldt, men det er værd at kende.

Desuden ses hjertefejl, herunder åbenstående ductus arteriosus, samt øjenproblemer og hos små hvalpe lavt blodsukker. En del Pomeranianere fødes med åben fontanelle i kraniet, hvilket gør hovedet ekstra sårbart for slag i de første måneder.

Vælger du en hvalp, så spørg til knæ, hjerte og øjne i forældrenes generation, og se hvordan forældredyrene bevæger sig. Tag altid en samlet snak med din dyrlæge om, hvad du skal holde øje med i netop din hunds tilfælde, og hold vægten nede. Et halvt kilo for meget på en treogethalvt kilos hund er meget.

Ofte stillede spørgsmål om Pomeranian

Bjæffer Pomeranian meget?

Ja. Racen er avlet som vagthund og melder gerne alt fra postbudet til lyde i opgangen. Det kan reduceres markant med træning, hvor du belønner ro og lærer hunden en pålidelig afbrydelse, men du fjerner det ikke helt. Bor du i lejlighed med tynde vægge, skal du regne med at arbejde med det hver dag i de første måneder.

Hvor meget fælder en Pomeranian?

Meget. Dobbeltpelsen betyder, at underpelsen kommer ud i totter en til to gange om året, og der er løbende hårtab resten af tiden. Børst to til tre gange om ugen normalt og dagligt i fældningsperioder. Tæver fælder typisk kraftigere end hanner, blandt andet efter løbetid.

Må man klippe en Pomeranian kort om sommeren?

Nej, det bør du undgå. Klipper du dækhårene væk, kan de vokse dårligt eller slet ikke tilbage, og pelsen mister sin isolerende effekt mod både varme og kulde. Trim i stedet fødder, ører og omkring bagpartiet, hold pelsen fri for filt, og flyt gåturene til de køligere timer på varme dage.

Er Pomeranian en god hund til førstegangsejere?

Den er ikke et oplagt førstevalg. Den lærer hurtigt, men den er også god til at overtale sin ejer, og små hunde slipper let afsted med adfærd, der ville være uacceptabel hos en stor hund. Kombineret med bjæf, krav om alenetræning og en pelspleje der tager tid, kræver racen en ejer der er villig til at være konsekvent fra dag ét.