Pyrenæerhund

Pyrenæerhunden ser ud som en rolig hvid bjørn, og i hjemmet er den ofte netop det: en stor, afdæmpet hund, der helst ligger og holder øje med sin familie fra et sted med godt udsyn. Det er den ene halvdel af sandheden. Den anden halvdel er, at du får en selvstændig vogterhund, som er avlet til at tage beslutninger uden at spørge et menneske først, som gør højt og ofte, og som fælder i mængder de fleste undervurderer.

Med en vægt omkring 46 kilo og et træningskrav på 8 ud af 10 er racen ikke et oplagt førstevalg, hvis det er din første hund. Ikke fordi den er aggressiv eller vanskelig af natur, men fordi den kombinerer størrelse med en indbygget tendens til at overhøre dig, når den mener, den har vigtigere ting for. Det kræver erfaring, konsekvens og et roligt temperament hos ejeren.

Til gengæld får du en hund, der typisk er tålmodig med børn, sjældent hektisk indendørs og ikke har et umætteligt aktivitetsbehov. Har du hus, have med solidt hegn og en hverdag hvor hunden ikke skal være alene alt for meget, kan pyrenæerhunden fungere fint som familiehund.

Sådan er Pyrenæerhund i hverdagen

Indendørs er de fleste pyrenæerhunde overraskende lette at have. De ligger meget, de render ikke rundt og roder, og de bliver ikke oppustede af enhver lyd i opgangen. Men de placerer sig gerne midt i døråbninger og på trapper, hvor de kan overvåge trafikken, og 46 kilo hund fylder i et almindeligt dansk hjem.

Den gør. Det skal siges tydeligt, for det er den enkelte egenskab, der oftest får folk til at fortryde racen. En vogterhund er avlet til at advare med stemmen, og mange pyrenæerhunde er mest aktive om aftenen og natten. Rådyr i skovkanten, en kat på vejen, en bil der holder ind: alt kan udløse dyb, kraftig gøen. Du kan dæmpe det med træning og med at hunden sover indendørs, men du kan ikke træne det væk. Bor du i lejlighed eller tæt rækkehus, er racen sjældent et godt valg.

De er venlige uden at være overstrømmende. Over for fremmede er mange lidt reserverede og vurderende frem for glade, og de har et naturligt vogterinstinkt over for hjem og familie. Det betyder, at socialisering fra hvalp af ikke er valgfrit. Hunden skal møde mange mennesker, børn, hunde, cyklister og situationer, mens den er ung, så den lærer at skelne mellem hverdag og reel uro.

Træning kræver tålmodighed

Intelligensen er der, men lydigheden er ikke racens force. En pyrenæerhund forstår udmærket, hvad du siger. Den beslutter selv, om den vil svare. Lange træningspas kan hunden ikke se meningen med, og hård korrektion får den typisk til at lukke ned eller blive stædig.

Det, der virker, er korte pas, klare regler der gælder hver dag, og belønning som hunden faktisk synes er værd at arbejde for. Indkald bliver hos mange aldrig helt pålideligt, og det skal du planlægge efter fra dag ét. Har du en hvalp, så øv løsgang på indhegnet område og brug slæbeline i det åbne.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Pyrenæerne på grænsen mellem Frankrig og Spanien, hvor den i århundreder har passet på fåreflokke i bjergene. Opgaven var at bo sammen med dyrene, ofte uden mennesker i nærheden, og selv afgøre hvornår ulv, bjørn eller fremmede udgjorde en fare. Den hvide pels gjorde det lettere for hyrden at skelne hunden fra rovdyr på afstand.

Den arbejdsform forklarer stort set alt ved hundens adfærd i dag. Selvstændigheden, gøen, vogtningen af område og de lange perioder med hvile, hvor hunden sparer på kræfterne. Den blev også brugt som gårdvogter og fik senere status som selskabs- og prydhund i franske adelskredse, men brugsegenskaberne er aldrig avlet ud af den. Et fysisk særkende fra bjergene er de dobbelte bagtåneglens sporer, som racen har bevaret.

Motion og aktivering

Regn med omkring halvanden time om dagen. Det behøver ikke være hektisk aktivitet: rolige, længere gåture i varieret terræn passer racen bedre end løb og boldkast. Mange pyrenæerhunde trækker gerne afsted i et stabilt tempo i timevis i køligt vejr, men de er ikke bygget til fart og udholdenhedsløb ved siden af cyklen.

Varme er et reelt problem. En tæt dobbeltpels og en stor krop gør, at hunden hurtigt bliver overophedet. På danske sommerdage over cirka 20 grader skal turene flyttes til morgen og aften, og hunden skal have adgang til skygge og køligt underlag.

Hvalpe og unghunde skal ikke motioneres som voksne. En kæmperace vokser i to til tre år, og for meget hård belastning på ledene i den periode øger risikoen for problemer senere. Hold turene korte og frie, undgå trapper og lange løbeture, og lad hunden selv bestemme tempoet i det første år.

Mentalt har racen ikke brug for et program af hundesport. Den bliver til gengæld frustreret af at være passiveret i en lejlighed uden noget at holde øje med. Snusearbejde, tyggeaktivering og adgang til en have, hvor den kan patruljere, dækker det meste. Og apropos haven: hegnet skal være højt og solidt hele vejen rundt, for en pyrenæerhund udvider gerne sit territorium, hvis den kan komme til det.

Pleje og pelspleje

Pelsen er dobbelt, med langt dæklag og tæt underuld, og plejebehovet er højt. Regn med grundig gennemredning et par gange om ugen året rundt, og dagligt arbejde i de uger hvor hunden skifter pels. Der skal bruges rigtigt værktøj, der kommer helt ned til huden, ellers filtrer underullen sig bag ørerne, i halskraven, ved bagbenene og under halen.

Fældningen er kraftig. Der kommer hvide hår på tøj, gulve, møbler og i bilen, og under de store pelsskifter forår og efterår kommer der store totter af underuld af i lange baner. Det er den slags man skal have besluttet sig for at leve med, inden hunden flytter ind.

Pelsen skal ikke klippes kort. Den isolerer både mod kulde og varme, og en barberet pyrenæerhund har det ofte dårligere i solen, ikke bedre. Ud over redning er det almindelig rutine: kløerne skal holdes korte, herunder de dobbelte sporer på bagbenene, som ikke slides af sig selv, ørerne skal tjekkes, og tænderne skal passes. Til gengæld er racen forbavsende ren og har mindre hundelugt end mange andre store racer.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er moderat, og forventet levetid omkring 11 år er faktisk pænt for en hund på denne størrelse. Men størrelsen betyder, at de problemer der opstår, ofte er de tunge og dyre.

Det du især skal kende:

• Hofte- og albueledsdysplasi. Udbredt i store racer. Forældredyr bør være røntgenundersøgt og resultatet oplyst, før du siger ja til en hvalp.
• Maveomdrejning (drejning af mavesækken). Livstruende og kræver akut behandling. Del gerne foderet i flere måltider og hold hunden i ro omkring fodring. Lær symptomerne: oppustet mave, forsøg på at kaste op uden resultat, uro og hurtigt forfald.
• Knæskalsluksation og andre ledproblemer, blandt andet på grund af den lange vækstperiode.
• Øjenlidelser, herunder indadrullede øjenlåg, der kan kræve operation.
• Kræft, hvor knoglekræft ses hos flere store og kæmpestore racer.

Dertil kommer det praktiske ved at eje en meget stor hund. Medicin doseres efter vægt, bedøvelse er en større belastning, og en hund der ikke selv kan gå, skal bæres af flere mennesker. Forsikring og behandling bliver dyrere end for en mellemstor hund, og det bør regnes med, før du beslutter dig.

Hold hunden slank hele livet. Overvægt er den enkeltfaktor du selv har mest indflydelse på, når det gælder led og levetid. Bemærker du halthed, stivhed, ændret vejrtrækning eller pludselig uro og oppustet mave, er det værd at få undersøgt hos dyrlægen med det samme frem for at vente og se.

Ofte stillede spørgsmål om Pyrenæerhund

Hvor meget gør en pyrenæerhund?

En del, og typisk mest om aftenen og natten. Den er avlet til at advare med stemmen, og gøen udløses af alt fra rådyr og katte til biler og lyde fra naboen. Du kan dæmpe det ved at lade hunden sove indendørs og træne ro, men du kan ikke fjerne adfærden. Racen passer derfor dårligt i lejlighed eller tæt bebyggelse.

Kan en pyrenæerhund gå løs i skoven?

Sjældent pålideligt. Vogterinstinktet får den til at ville patruljere og udvide sit område, og indkald bliver hos mange aldrig helt sikkert. Brug slæbeline i det åbne, og lad kun hunden gå frit på indhegnet område. Haven skal have højt og solidt hegn hele vejen rundt.

Fælder pyrenæerhunden meget?

Ja, kraftigt. Den har dobbeltpels med tæt underuld, som kommer af i store mængder forår og efterår, og der falder hvide hår året rundt. Regn med grundig gennemredning et par gange om ugen og dagligt under pelsskifte. Klip ikke pelsen kort, den isolerer også mod varme.

Er pyrenæerhunden god til børn?

Den er som regel tålmodig og rolig omkring børn i familien, og mange fungerer fint som familiehund. Men den vejer omkring 46 kilo, så små børn kan blive skubbet omkuld ved et uheld. Lær børnene at lade hunden hvile i fred, og lad ikke helt små børn være alene med den.