Ruhåret Hønsehund

Ruhåret Hønsehund er bygget til at arbejde en hel dag i vådt terræn og derefter gøre det igen i morgen. Det er ikke en detalje, du kan se bort fra, når hunden flytter ind i en almindelig villa. Den ruhårede er stadig først og fremmest en jagthund, og de egenskaber, der gør den god i marken, følger med ind i stuen.

Racen passer til dig, hvis du bruger flere timer udenfor hver dag året rundt, og hvis du har lyst til at træne med din hund frem for blot at lufte den. Jæger, sporhundsentusiast, nosework-nørd, langdistanceløber med hund i snor: alle de typer får glæde af racen. Bor du i en lejlighed og arbejder ni timer dagligt, er det en dårlig idé.

Med en intelligens på 8 ud af 10 og et træningskrav på 7 er det en hund, der lærer hurtigt, også det du ikke havde tænkt dig. Den er sjældent et oplagt førstevalg for en førstegangsejer. Ikke fordi den er aggressiv eller umulig, men fordi den kræver konsekvens, struktur og en ejer der kan holde hovedet koldt gennem en lang og selvstændig ungdom.

Sådan er Ruhåret Hønsehund i hverdagen

Den typiske ruhårede er rolig indenfor, når behovene er dækket. Har den fået sit arbejde, kan den ligge på tæppet i timevis. Har den ikke, bliver den urolig, opsøgende og opfindsom. Så begynder den at rydde op i skoene, kravle på bordet eller finde sine egne opgaver i haven.

Venligheden ligger på 7 ud af 10, og det passer godt med indtrykket. Racen er ikke overstrømmende over for fremmede, som en labrador ofte er. Den er reserveret i starten, kigger an, og varsler gerne når der kommer nogen op ad indkørslen. Mange linjer har en tydelig vagtsomhed. Det gør den til en god gårdhund, men det betyder også, at du skal socialisere grundigt som hvalp, så vagtsomheden ikke tipper over i mistroiskhed.

Med børn i familien fungerer den normalt godt. Den er tålmodig og robust nok til lidt uro. Til gengæld er den 27 kilo muskler med en hale der svirper, så små børn bliver væltet. Læg vægt på, at hunden lærer ikke at springe op, allerede fra den vejer ti kilo.

Jagtinstinkt og genkald

Dette er racens største praktiske udfordring for en familie. En stående jagthund er avlet til at søge stort og arbejde i afstand fra sin fører. Katte, rådyr og harer er interessante, og en ruhåret på fuld fart hører ikke særlig godt. Genkald skal trænes systematisk fra første dag, med langt bånd i mange måneder, før du overhovedet overvejer at slippe den i åbent terræn.

Den knytter sig tæt til sin familie og vil helst være med, hvor der sker noget. Efterlades den alene for meget, ser du det som gøen, ødelagt indbo eller stereotyp adfærd.

Historie og oprindelse

Ruhåret Hønsehund, på tysk Deutsch Drahthaar, blev formet i Tyskland omkring år 1900. Tyske jægere ville have én hund der kunne det hele: søge og stå for fugl, apportere fra vand, arbejde med sporarbejde efter såret vildt og klare tæt, tornet terræn uden at give op. Den slags alsidighed var nødvendig, fordi jagten i Tyskland blev drevet af den enkelte jæger med begrænset plads til at holde flere specialiserede hunde.

Racen blev bygget op ved at krydse ruhårede typer med den korthårede hønsehund og andre stående jagthunde med grov pels. Målet var brugsegenskaber frem for udseende, og det princip præger racen den dag i dag: avlen har traditionelt hvilet tungt på resultater fra jagtprøver.

I Danmark er racen udbredt blandt jægere, og de fleste hvalpe kommer fra jagtligt anvendte linjer. Det er værd at vide, hvis du søger en ren familiehund. Arbejdslysten er ikke aftrænet af generationer som selskabshund.

Motion og aktivering

Regn med to og en halv time om dagen. Ikke to og en halv time i weekenden og tyve minutter på hverdage. Hver dag, også i november når det regner vandret.

Og det er ikke ligegyldigt, hvordan tiden bruges. En time i snor på asfalt trætter ikke en ruhåret hønsehund nævneværdigt. Den skal bruge næse og hoved. Fri søg i varieret terræn, svømning, apportering, sporarbejde og træningsøvelser hvor den skal tænke. En halv time med skjulte godbidder og en apportøvelse gør mere end en time langs vejen.

Gode måder at dække behovet, hvis du ikke jager:

• Nosework eller sporarbejde en til to gange om ugen, plus hjemmetræning
• Apportøvelser i vand og på land, gerne med dummy
• Lydighed og tricks i korte daglige sessioner, fem til tien minutter ad gangen
• Løb eller cykling med hunden, men først når den er færdig med at vokse, typisk omkring 12 til 15 måneder

Hvalpe og unghunde skal ikke overmotioneres. Undgå lange, monotone ture og trapper det første år, og lad hvalpen bevæge sig frit i sit eget tempo i stedet.

Pleje og pelspleje

Pelsen er racens signatur: en hård, stridende dækpels på nogle centimeter, tæt underuld, og markant skæg og øjenbryn. Den er vandafvisende og beskytter mod torne og kulde, og det er derfor hunden kan arbejde i vand ved få graders varme uden at gå ned.

Plejen er moderat. Grundig gennemredning en gang om ugen holder pelsen fri af filt, og en pelshandske eller striglekam fjerner løs underuld. To gange om året, ved fældningen forår og efterår, skal du bruge længere tid, gerne et kvarter et par gange om ugen i nogle uger. Fældningen er moderat, men underulden kommer ud i totter og lander på gulvet.

Den hårde pels skal ikke klippes med maskine, for det ødelægger strukturen og gør den blød. Skal noget fjernes, plukkes eller trimmes det med hånden. Mange ejere lærer selv at trimme lidt langs bug, ører og bagben.

Skægget er en praktisk detalje, der overrasker nye ejere. Det suger vand og bliver vådt ved hver drikkepause, så du får våde ærmer og våde gulve. Tør det af efter måltider, ellers lugter det.

Tjek ørerne ugentligt. Hængeører plus meget svømning er en kombination, der giver betændelse, hvis det ignoreres. Kløerne skal klippes, og efter ture i tæt terræn er det en god vane at gennemgå poter, lyske og øregange for flåter og græsfrø.

Sundhed og typiske problemer

Racen hører til de sundere blandt de store hunde. Forventet levetid omkring 13 år er højt for en hund på 27 kilo, og den samlede sundhedsrisiko er lav. Det skyldes i høj grad, at avlen længe har prioriteret hunde, der faktisk kunne holde til et arbejdsliv.

Der er alligevel et par ting at kende. Hofteledsdysplasi forekommer, som hos de fleste store racer, og forældredyr bør være hofteundersøgt. Øjenproblemer som entropion, hvor øjenlåget ruller indad, og katarakt er beskrevet i racen. Von Willebrands sygdom, en arvelig blødersygdom, kendes hos ruhårede hønsehunde og kan testes for. Ørebetændelse er den hyppigste hverdagsdiagnose og hænger sammen med ørets form og hundens forhold til vand.

Som dybbrystet race kan den også rammes af maveomdrejning. Det er akut livstruende. Kend symptomerne: oppustet mave, forgæves opkastningsforsøg, uro og smerte. Undgå voldsom aktivitet lige omkring foderet.

Tal med en dyrlæge om et forebyggende tjek af hofter og øjne, hvis du er i tvivl om hundens baggrund, og spørg altid en opdrætter om resultaterne for forældredyrene, inden du beslutter dig.

Ofte stillede spørgsmål om Ruhåret Hønsehund

Kan Ruhåret Hønsehund være familiehund uden at blive brugt til jagt?

Ja, men det kræver at du erstatter jagten med noget andet. Racen har brug for at bruge næse og hoved dagligt, og to og en halv times motion skal indeholde søg, apportering eller sporarbejde. Nosework, dummytræning og lydighed fungerer godt. En familie der kun har tid til gåture, får en frustreret hund.

Hvor meget fælder en Ruhåret Hønsehund?

Moderat. Den hårde dækpels sidder godt fast, men underulden fælder to gange om året, forår og efterår, og kommer ud i totter. Uden for fældeperioderne klarer du dig med en gennemredning om ugen. Regn med hår på gulvet, men mindre end hos en labrador eller schæferhund.

Er Ruhåret Hønsehund egnet til en førstegangsejer?

Sjældent. Den er intelligent og lærer hurtigt, men den er også selvstændig, har et stærkt jagtinstinkt og en lang, krævende ungdom. Genkald skal trænes systematisk i mange måneder med langt bånd. Har du ikke erfaring, bør du som minimum have en instruktør eller hundeklub med jagthundeerfaring i ryggen.

Hvor gammel bliver en Ruhåret Hønsehund, og hvad dør de typisk af?

Omkring 13 år, hvilket er højt for en hund på 27 kilo. Racen er generelt sund, men hofteledsdysplasi, øjenproblemer som entropion og katarakt samt den arvelige blødersygdom von Willebrand forekommer. I hverdagen er ørebetændelse den hyppigste gene, fordi hængeører og meget svømning er en dårlig kombination.