Sankt Bernhardshund

En Sankt Bernhardshund fylder et hjem. Ikke kun fordi den vejer omkring 68 kilo og fylder halvdelen af gangen, når den lægger sig, men også fordi den har en tendens til at være med i alt hvad du gør. Den følger dig fra køkkenet til stuen og lægger sig med et suk lige der, hvor du skal gå forbi.

Racen får tit et ry som den store, dovne familiehund, og der er noget om det. Voksne Sankt Bernhardshunde er som regel rolige indendørs og bemærkelsesværdigt tålmodige med børn. Men den er ikke nem, bare fordi den er stille. Du skal kunne håndtere en hund der er stærkere end dig, du skal kunne leve med savl på ruder og bukser, og du skal kunne forlige dig med, at en forventet levetid på omkring otte år er kort.

Den passer bedst til dig, der har plads, tid og fysik til en kæmperace, og som helst har haft en stor hund før. Bor du i en lille lejlighed på fjerde sal uden elevator, eller vil du have en hund der kan følge dig på løbetur, skal du kigge et andet sted.

Sådan er Sankt Bernhardshund i hverdagen

Temperamentet er racens stærkeste kort. Venlighed på 9 ud af 10 er ikke tilfældigt: en velopdrættet Sankt Bernhardshund er godmodig, afbalanceret og sjældent skarp. Den bliver ikke let stresset af larm og gæster, og den tåler at blive kravlet på af børn uden at reagere. Det betyder ikke, at små børn skal have frit spil. En hund på 68 kilo kan vælte et barn omkuld ved et rent uheld, alene når den vender sig om.

Den er opmærksom på fremmede og gør typisk fra, hvis der sker noget usædvanligt, men den er ingen skarp vagthund. Gøet er dybt og bliver hørt af naboerne, dog gør de fleste Sankt Bernhardshunde ikke særlig meget i det daglige.

Træning kræver konsekvens fra dag ét

Intelligens på 6 og træningskrav på 7 fortæller tilsammen en del. Racen er ikke dum, men den er langsom i optrækket og ikke specielt opsat på at gætte, hvad du vil. Den lærer bedst gennem gentagelse, ro og tydelige rutiner, og den mister interessen, hvis træningen bliver lang og kedelig. Korte sessioner flere gange om dagen virker bedre end en halv time i træk.

Det afgørende er, at du får styr på snorføring, tilkald og ro i huset, mens hunden stadig kun vejer 20 kilo. En hvalp der trækker i snoren er irriterende. En voksen hund der trækker, kan hive dig omkuld. Racen er sjældent stridbar, men den kan være egenrådig og bruge sin vægt som argument, hvis den har lært, at det virker.

En Sankt Bernhardshund er ikke et oplagt førstevalg til en førstegangsejer. Ikke fordi temperamentet er svært, men fordi størrelsen gør små opdragelsesfejl til store praktiske problemer.

Savl, hår og plads

Tre ting overrasker nye ejere igen og igen: mængden af savl, mængden af hår og hvor meget plads hunden reelt kræver. De løse læber betyder, at vand og spyt bliver slynget rundt, når hunden ryster på hovedet. Mange ejere har en klud liggende fast i stuen. Det hører til racen, og det bliver ikke bedre med tiden.

Historie og oprindelse

Racen har navn efter hospitset på Store Sankt Bernhard-passet i de schweiziske alper, hvor munkene holdt store gårdhunde. Hundene blev brugt til at følge rejsende gennem passet og til at finde folk, der var kommet i vanskeligheder i sne og tåge. Deres værdi lå i vejrhårdhed, orienteringsevne og en næse der kunne finde mennesker under svære forhold.

Den mest kendte af hospitshundene var Barry, der levede i begyndelsen af 1800-tallet og blev berømt for sit redningsarbejde. Han er stadig udstillet på naturhistorisk museum i Bern.

I 1800-tallet blev der krydset newfoundlandshunde ind i bestanden, og det gav den langhårede variant, som vi kender i dag. Den viste sig uheldig i sne, fordi pelsen iser til, så de langhårede hunde blev solgt fra bjerget og videreført i lavlandet. Sidst i århundredet blev racen sat i system i Schweiz, og den moderne Sankt Bernhardshund er tydeligt tungere og mere massiv end de oprindelige arbejdshunde. Formelt hører den under brugshundene, men i praksis er den i dag en selskabs- og familiehund.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer dagligt for en voksen hund, fordelt på flere ture. Det skal forstås rigtigt: to timer i roligt tempo, ikke to timer med højt puls. Sankt Bernhardshunden er en langsom, jævn hund, der går gerne og længe, men den er ikke bygget til fart, spring eller lange løbeture ved siden af cyklen.

Varme er en reel begrænsning. Med tung krop og tæt pels bliver den overophedet ved temperaturer, mange andre hunde klarer fint. Om sommeren skal turene lægges tidligt om morgenen og sent om aftenen, og du skal kende tegnene på overophedning. Kølige, regnfulde dage er derimod ingen udfordring for den.

Hvalpe og unghunde skal have bremsen på

En kæmperace bruger halvandet til to år på at blive færdig med at vokse, og i den periode er led og vækstzoner sårbare. Fri leg på blødt underlag er godt. Trapper, spring ind og ud af bilen, lange gåture og hårde afsæt på fliser er det ikke. En tommelfingerregel mange bruger er få minutters gåtur per levemåned, og resten som fri, selvvalgt bevægelse.

Mentalt har racen brug for mindre end de fleste brugshunde, men den kan godt kede sig. Sporsøg og nosework passer godt til næsen og til det rolige temperament, og trækarbejde eller vogntræk er en klassisk aktivitet for voksne, færdigudviklede hunde.

Pleje og pelspleje

Både den korthårede og den langhårede variant fælder meget, og der er to kraftige pelsskifter om året, hvor der kommer hår i mængder du skal se for at tro. Uden for pelsskiftet klarer du dig med grundig gennemredning et par gange om ugen. Under pelsskiftet skal du bruge underuldsredskab dagligt, ellers filtrer det bag ørerne, i halskraven, på bagbenene og i halen.

Ud over pelsen er der fire ting, du skal holde øje med rutinemæssigt:

• Ører: hængeører kræver kontrol for rødme og lugt
• Øjne: løse øjenlåg giver let irritation og løbende øjne
• Hudfolder omkring mule og læber: skal holdes tørre, ellers opstår der gnavsår
• Kløer: en tung hund slider dem ikke selv nok, så de skal klippes

Bad kun efter behov. En våd Sankt Bernhardshund tager lang tid at tørre, og fugtig underuld er en dårlig kombination.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er moderat, men den forventede levetid på omkring otte år siger noget om, hvad du går ind til. Det er kort, selv for en kæmperace, og du skal være indstillet på, at hunden bliver gammel hurtigt. Mange begynder at stivne omkring seks års alderen.

Ledproblemer står øverst på listen. Hofte- og albueledsdysplasi forekommer, og korsbåndsskader og slidgigt er almindelige hos så tunge hunde. Røntgen af hofter og albuer på forældredyrene er standard hos seriøse opdrættere, og du bør spørge om resultaterne.

Drejning af maven, altså gastric torsion, er en akut og livstruende tilstand, som dybbrystede kæmperacer er særligt udsatte for. Lær symptomerne: oppustet mave, forsøg på at kaste op uden at der kommer noget, uro og savlen. Det er en situation, hvor minutter tæller.

Hjertet er også et opmærksomhedspunkt, idet dilateret kardiomyopati optræder i racen. Knoglekræft, nærmere bestemt osteosarkom, er hyppigere hos store racer end hos små. Øjenlidelser som entropion og ectropion, hvor øjenlåget vender ind eller ud, er velkendte i racen og kræver i nogle tilfælde operation. Epilepsi og nervelidelsen wobbler syndrom ses også.

Endelig er der vægten. Overvægt hos en hund, der i forvejen bærer knap 70 kilo, er en direkte belastning af led og hjerte, og det er noget af det mest effektive du selv kan gøre for hundens levetid: hold den slank, også som hvalp, hvor for hurtig vækst er skadelig.

Vælg en opdrætter der dokumenterer helbredsundersøgelser af forældrene, og få lagt et fast forløb med sundhedstjek hos din dyrlæge fra hvalp, så eventuelle problemer bliver fundet tidligt.

Ofte stillede spørgsmål om Sankt Bernhardshund

Savler alle Sankt Bernhardshunde?

Stort set ja, i hvert fald i et vist omfang. Racen har løse læber og tunge flews, og det giver savl, især efter drikke, ved varme og når hunden er forventningsfuld foran madskålen. Nogle individer savler mindre end andre, men du skal regne med en klud i stuen og pletter på bukser og ruder.

Hvor længe lever en Sankt Bernhardshund?

Forventet levetid er omkring otte år, og det er kort selv for en kæmperace. Mange begynder at vise alderstegn allerede omkring seks år. Slank vægt hele livet, kontrolleret vækst som hvalp og forældredyr med dokumenterede helbredsundersøgelser er det, der reelt påvirker chancerne for et længere og bedre liv.

Er Sankt Bernhardshund en god familiehund til børn?

Temperamentet passer godt til børn, fordi racen er godmodig og har høj tålmodighed. Men størrelsen kræver opsyn. En hund på 68 kilo kan vælte et lille barn ved et uheld, når den vender sig om eller bliver ivrig. Lær børnene at lade hunden være i fred, når den ligger, og træn hunden til ikke at presse sig ind på folk.

Kan en Sankt Bernhardshund bo i lejlighed?

Det kan lade sig gøre, hvis lejligheden er stor nok, og der ikke er mange trapper. Racen er rolig indendørs og gør sjældent meget. Problemerne er praktiske: plads til hunden, hår overalt, og at trapper er hårde for led på en kæmperace. Have er ikke et krav, men to daglige timers rolige ture er.