Shetland Sheepdog

Shetland Sheepdog, eller sheltie som de fleste kalder den, ser ud som en Collie der er skrumpet. Det er også nogenlunde sådan racen er skruet sammen: en rigtig hyrdehund pakket ned i en krop på omkring 11 kilo. Den er venlig, hurtig til at forstå hvad du vil, og den følger dig fra rum til rum uden at du beder om det.

Men den lille størrelse snyder. En sheltie er ikke en selskabshund der klarer sig med en tur rundt om blokken. Den har brug for cirka to timer i benene og i hovedet hver dag, og den har en veludviklet trang til at kommentere alt hvad der sker i og omkring huset. Gøen er den enkeltting nye ejere oftest bliver overraskede over.

Racen passer godt til familier med børn, til folk der gerne vil lave hundesport, og til dig der synes det er sjovt at træne. Den passer mindre godt til dig der arbejder lange dage uden hjemmepasning, eller bor i en lejlighed med tynde vægge og korte nerver hos naboerne.

Sådan er Shetland Sheepdog i hverdagen

En sheltie knytter sig tæt til sin familie og vil helst være med. Den er sjældent påtrængende, men den holder øje. Sætter du dig, lægger den sig ved dine fødder. Rejser du dig, står den op.

Over for fremmede er den typisk mere forbeholden. Mange shelties er lidt afmålte de første minutter, gør ad gæster og falder så til ro når de har vurderet situationen. Det er ikke aggression, det er en hyrdehund der melder fra. Men det betyder at socialisering i hvalpetiden har stor betydning. Får en sheltie ikke mødt mange slags mennesker, lyde og steder tidligt, kan forbeholdenheden let udvikle sig til egentlig nervøsitet.

Racen er følsom. Hårde ord og pludselige irettesættelser lukker den i stedet for at hjælpe. Til gengæld arbejder den villigt for ros og godbidder, og den lærer nyt hurtigt. Med træningskrav omkring midten af skalaen er den et rimeligt valg til en førstegangsejer, forudsat at du kan holde en venlig, konsekvent linje og har lyst til at bruge tid på hunden.

Gøen skal du tage stilling til

Shelties gør. De gør ad forbipasserende, ad postbudet, ad ekorn, ad andre hunde på afstand og ofte af begejstring når de løber. Nogle individer er værre end andre, men det er et racetræk, ikke et uheld.

Du kan komme langt med træning, hvis du starter tidligt: belær hunden om at et kort vov er nok, giv den noget andet at gøre når trangen kommer, og undgå at den står og overvåger vejen gennem et vindue hele dagen. Men regn ikke med at du kan træne gøen helt væk. Kan du ikke leve med en hund der bruger stemmen, er dette ikke racen for dig.

Børn og andre dyr

Den er generelt god med børn og tåler almindelig familielarm, hvis den har et sted at trække sig tilbage til. Meget små børn skal dog læres at lade hunden være i fred, for en følsom sheltie bliver hurtigt træt af hårdhændet behandling. Nogle shelties hyrder børn eller løbende personer ved at gø og cirkle. Afbryd det tidligt, ellers bliver det en vane.

Med andre hunde og katte går det oftest fint. Kaniner og høns kræver mere styring, for hyrdeinstinktet sidder dybt.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Shetlandsøerne nord for Skotland, hvor små hyrdehunde blev brugt til at holde styr på får og til at holde dyr væk fra afgrøderne. Øerne er barske og magre, og som med shetlandsponyen og shetlandsfårene blev husdyrene små. Der var ikke foder til store dyr.

De oprindelige øhunde blev senere krydset med blandt andet Rough Collie, og det er derfra racen har fået sit tydelige collie-udtryk. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at organisere avlen mere systematisk, og racen blev anerkendt i England i 1909 under navnet Shetland Collie. Collie-folkene protesterede mod navnet, og racen blev omdøbt til Shetland Sheepdog.

I dag er den først og fremmest familie- og sportshund. Arbejdsanlæggene er dog ikke forsvundet: lysten til at samarbejde, den hurtige indlæring og den skarpe opmærksomhed er de samme egenskaber som gjorde den brugbar på øerne.

Motion og aktivering

Sæt to timer af om dagen. Det behøver ikke være to timers march, men det skal være to timer hvor hunden er i gang, ude eller inde.

En god dag kan se sådan ud: en rask morgentur, en længere tur med snuseareal og fri løb i sikkert område, og et par korte træningspas hjemme. Shelties elsker at lære tricks, og fem minutters koncentreret hovedarbejde tapper mere energi end en halv times almindelig gåtur. Bruger du kun benene og aldrig hovedet, får du en hund der finder sin egen underholdning. Den underholdning består typisk af gøen.

Racen er en af de mest oplagte til hundesport i lille format. Agility, rally, nose work, lydighed og trickträning passer alle godt til dens tempo og indlæringsevne. Er du bare det mindste nysgerrig på hundesport, er en sheltie et godt sted at begynde.

Hvalpe skal have doseret motion. Ledene skal være færdige før du begynder på lange ture, gentagne spring eller løb ved cyklen.

Pleje og pelspleje

Pelsen er det største praktiske arbejde ved racen. Sheltien har en lang, lige dækpels og en tæt underuld, og den fælder rigeligt hele året med to kraftige perioder forår og efterår. I de uger ligger der pels overalt: på gulvet, på tøjet, i bilen.

Regn med grundig gennemredning en til to gange om ugen, og dagligt når fældningen står på. Brug en kam eller redskab der kommer helt ned i underulden. Nøjes du med at glatte overfladen, danner der sig filt tæt på huden, især bag ørerne, i halskraven, i bagbenenes bukser og under armhulerne. Filt der først er sat, er svært at rette op på uden at klippe.

Ud over pelsen er rutinen ligetil: klip kløer hver tredje til fjerde uge, tjek ører, og gør tandpleje til en vane fra hvalp. Bad kun efter behov, og sørg for at pelsen bliver tørret helt igennem, for underulden holder fugt længe.

En sheltie skal ikke klippes ned. Pelsen isolerer mod både kulde og varme, og den vokser ofte ikke tilbage i samme kvalitet. Om sommeren hjælper du bedst hunden ved at rede underulden ud og lægge de hårde ture i morgen- og aftentimerne.

Sundhed og typiske problemer

Racens sundhedsrisiko er moderat, og forventet levetid ligger omkring 12 til 14 år. Der er dog nogle bestemte ting du bør kende, før du vælger en hvalp.

MDR1 er den vigtigste. En stor del af shelties bærer en genvariant der gør dem overfølsomme over for visse lægemidler, blandt andet nogle ormemidler og bedøvelsesmidler. Doser der er harmløse for andre hunde, kan give alvorlige forgiftningssymptomer. En simpel gentest afgør sagen, og svaret bør stå i din hunds papirer, så det kan tages i betragtning ved behandling.

Øjne er det andet område. Collie eye anomaly (CEA) og progressiv retinal atrofi (PRA) forekommer i racen. Begge kan der screenes for i avlen, og forældredyrenes øjenattester er værd at spørge om.

Derudover ses:

• Patellaluksation, altså løse knæskaller, som hos mange små racer
• Nedsat stofskifte (hypotyreose), der typisk viser sig i midten af livet med træthed, vægtøgning og pelsforandringer
• Von Willebrands sygdom, en arvelig blødersygdom, der forekommer i racen
• Dermatomyositis, en arvelig hud- og muskelsygdom som ses hos både shelties og collies

Det lyder som en lang liste, men de fleste shelties bliver gamle uden større problemer. Det afgørende er at forældredyrene er testet, og at du selv holder hunden slank. Overvægt belaster knæ og ryg, og en velpelset hund kan skjule ekstra kilo længe. Mærk efter ribbenene i stedet for at stole på øjnene. Tal med din dyrlæge om MDR1-status, inden hunden skal bedøves eller behandles med medicin.

Ofte stillede spørgsmål om Shetland Sheepdog

Gør en Shetland Sheepdog meget?

Ja. Gøen er et af racens mest markante træk, og de fleste shelties bruger stemmen både ved gæster, forbipasserende og af begejstring. Du kan dæmpe det betydeligt med tidlig træning, ved at fjerne vagtposter ved vinduer og ved at give hunden nok at lave, men du kan ikke træne det helt væk. Bor du tæt med naboer, skal du tage det alvorligt fra dag ét.

Hvor meget fælder en sheltie?

Meget. Den har tæt underuld og fælder året rundt med to kraftige perioder forår og efterår. Regn med grundig gennemredning en til to gange om ugen og dagligt i fældeperioderne. Pelsen må ikke klippes ned, for den isolerer mod både kulde og varme.

Er Shetland Sheepdog en god familiehund til førstegangsejere?

Ja, hvis du har tid. Den er venlig, lærenem og god med børn, og træningskravet er middel snarere end højt. Men den skal have omkring to timers aktivitet dagligt, en del pelspleje og en ejer der arbejder med venlig konsekvens, for racen er følsom over for hårde metoder.

Hvad er MDR1, og hvorfor er det vigtigt hos shelties?

MDR1 er en genvariant, som mange shelties bærer, og som gør hunden overfølsom over for visse lægemidler, blandt andet nogle ormemidler og bedøvelsesmidler. Doser der er sikre for andre hunde, kan give alvorlige symptomer. En gentest afgør status, og resultatet bør være kendt før hunden bedøves eller medicineres.