Tibetansk Mastiff

Tibetansk Mastiff er ikke en hund man vælger, fordi den ser imponerende ud på billeder. Den er avlet til at passe på nomadelejre og klostre i Himalaya uden at nogen fortalte den hvad den skulle gøre, og den mentalitet er stort set intakt. En voksen hund på omkring 45 kg, ofte mere hos hanner, som selv vurderer hvem der må komme ind ad porten. Det er både racens styrke og dens største udfordring.

Hvis du forestiller dig en stor, rolig familiehund der følger dig overalt og gør som du siger, skal du læse videre med åbne øjne. Tibetansk Mastiff er rolig indendørs, den er sjældent hyperaktiv, og den knytter sig stærkt til sin familie. Men den er også territorial, selvstændig og udpræget svær at overtale til noget den ikke selv kan se pointen i. Med et træningskrav på 8 ud af 10 er den ikke et oplagt førstevalg som første hund.

Racen passer bedst hos folk med hundeerfaring, en veludstyret have med solidt hegn, tid til daglig motion i to timer og naboer der kan leve med en hund der gør om natten. Får den de rammer, er den en overraskende afbalanceret husmakker.

Sådan er Tibetansk Mastiff i hverdagen

Indendørs er en voksen Tibetansk Mastiff ofte en behagelig hund. Den finder et sted med udsyn, lægger sig ned og holder øje. Den render ikke rundt og maser, og den kræver ikke konstant underholdning. Mange ejere beskriver den som næsten kattelignende i sin selvstændighed: den kommer når den vil, og den er ikke afhængig af ros for at føle sig tilpas.

Vagtinstinktet er kernen i racen. Den reagerer på fremmede, på lyde uden for hegnet, på biler der holder for længe på vejen. Om natten bliver den ekstra opmærksom, fordi det var på det tidspunkt den historisk skulle arbejde. Gøen er dyb og bæredygtig, og den kan blive et reelt naboproblem hvis hunden sover ude. De fleste ejere tager hunden ind om natten af netop den grund.

Med familiens egne børn er den typisk tålmodig og rolig, men fordi den er så tung, skal små børn aldrig være alene med den. Og det er værd at være ærlig om, at legekammerater og fremmede børn i haven kræver styring. Hunden skal lære fra hvalp, at det er dig der bestemmer hvem der er velkommen. Uden den træning laver den sine egne regler.

Træning kræver tålmodighed, ikke gentagelser

Med en intelligens på 6 ud af 10 i klassiske lydighedstermer er den ikke dum, men den er ligeglad med at gentage øvelser. Femten indkaldelser i træk giver ingenting. Korte sessioner, tydelige rammer og noget der er værd at arbejde for virker bedre. Hunden modner langsomt og er ofte først mentalt voksen omkring tre til fire år, så du skal regne med en lang opdragelsesperiode.

Socialisering er ikke til diskussion. Hvalpen skal møde mange mennesker, hunde, lyde og steder inden den bliver kritisk. Løs hund på tur er sjældent realistisk, fordi indkaldelsen ikke kan stoles på når noget interessant dukker op. Regn med line i det meste af hverdagen.

Historie og oprindelse

Tibetansk Mastiff stammer fra det tibetanske højland, hvor den i århundreder har fulgt nomadefolk og bevogtet får, yakokser, lejre og klostre. Arbejdet foregik i tynd luft, hård kulde og store afstande, og hunden skulle kunne træffe beslutninger uden en hyrde ved sin side. Netop derfor blev der avlet på selvstændighed og mod frem for lydighed.

Racen kom til Europa i løbet af 1800-tallet, hvor de første hunde vakte opsigt på grund af størrelsen og den kraftige pels. Den moderne europæiske bestand bygger på et relativt lille antal importerede hunde. I dag er den først og fremmest familie- og vagthund, men temperamentet er stadig formet af arbejdet som selvstændig gårdvagt, og det bør man tage alvorligt når man vælger racen.

Motion og aktivering

To timer om dagen er et realistisk mål, og det skal ske uanset vejr. Det behøver ikke være hård træning. Racen er ikke bygget til at løbe langt eller hurtigt, og den er ikke en joggingpartner. Lange, roligt tempo-gåture hvor hunden får tid til at snuse og orientere sig passer den bedre.

Del motionen op i flere ture, gerne to til tre. En stor have er et godt supplement, men den erstatter ikke turene, for en Tibetansk Mastiff patruljerer haven, den træner ikke i den. Hegnet skal være solidt og højt nok, for hunden kan være både stærk og kreativ hvis den vil ud og undersøge noget.

Hos hvalpe og unghunde skal du holde igen. De vokser i lang tid, og leddene tåler ikke mange trapper, hårde spring eller lange ture før skelettet er færdigt. Byg motionen op gradvist gennem det første halvandet år.

Mentalt fungerer sporarbejde, søgeøvelser og problemløsning bedre end klassisk lydighedstræning. Varme er en reel begrænsning: pelsen er bygget til himalayavinter, så på danske sommerdage skal turene ligge morgen og aften.

Pleje og pelspleje

Pelsen er dobbelt, med grov dækpels og tæt underuld. Til daglig er den forbavsende nem, fordi den er selvrensende og ikke filtrer nemt, hvis den bliver holdt. Regn med grundig gennemredning en gang om ugen året rundt.

Fældningen er moderat i den forstand, at den ikke drysser konstant hele året. Til gengæld kommer den koncentreret. En gang om året, typisk i foråret, taber hunden underullen i store mængder over nogle uger, og der skal du rede flere gange om ugen eller dagligt. Der kommer utrolige mængder uld ud af en hund i den periode.

Ud over pelsen er der de sædvanlige kæmpehundeopgaver: kløer der skal klippes, ører der skal tjekkes, tænder der skal holdes. Vær opmærksom på hudfolder og pels omkring bagpartiet, og hold øje med at pelsen bag ørerne og på bagbenene ikke filtrer.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen ligger på moderat niveau, og forventet levetid omkring 10 år er faktisk pænt for en hund af den størrelse. Men der er nogle kendte problemer man skal kende inden man vælger racen.

Ledproblemer står øverst. Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi forekommer, og hos en tung hund giver det hurtigt slidgigt og nedsat bevægelighed. Forældredyr bør være røntgenundersøgt for begge, og vægten skal holdes hele livet. En overvægtig kæmpehund betaler for det i leddene.

Stofskiftesygdom i form af nedsat skjoldbruskkirtelfunktion ses i racen og kan give træthed, vægtøgning og pelsforandringer. Det er heldigvis noget der kan behandles, når det først er fundet. Øjenlågsfejl som indadrullede øjenlåg forekommer og kan kræve operation.

Der findes desuden en arvelig nervesygdom i racen, som rammer hvalpe i de første måneder og er alvorlig. Den er sjælden, men den er en af grundene til at avlsarbejde og kendskab til hvalpens baggrund betyder noget her.

Som hos andre store, dybbrystede racer er der risiko for drejning af maven. Undgå hård aktivitet lige omkring fodring, og lær tegnene: oppustet mave, urolig hund, forsøg på at kaste op uden at der kommer noget. Det er akut.

En samlet anbefaling: få hunden set regelmæssigt af din dyrlæge, hold vægten nede, og spørg altid ind til sundhedsundersøgelser af forældredyrene inden du siger ja til en hvalp.

Ofte stillede spørgsmål om Tibetansk Mastiff

Gør en Tibetansk Mastiff meget?

Ja, og især om natten. Racen er avlet til at bevogte, og den melder alt hvad der sker omkring huset med en dyb, kraftig gøen. De fleste ejere tager hunden ind om natten for at undgå naboklager. Du kan reducere gøen med træning og ved at begrænse hundens udsyn til vej og fortov, men du får den ikke helt væk.

Er Tibetansk Mastiff egnet til førstegangsejere?

Sjældent. Med et træningskrav på 8 ud af 10, stærkt vagtinstinkt, langsom modning og en vægt omkring 45 kg eller mere kræver den erfaring og konsekvens. Hvis du alligevel går efter racen som førstegangsejer, skal du regne med professionel hjælp fra hvalp og en meget grundig socialisering.

Hvor meget fælder en Tibetansk Mastiff?

Den drysser ikke meget størstedelen af året, men fælder til gengæld hele underullen samlet en gang årligt, typisk i foråret. I de uger skal du rede flere gange om ugen, og der kommer store mængder uld. Resten af året klarer du dig med grundig gennemredning en gang om ugen.

Kan Tibetansk Mastiff bo i lejlighed?

Det er ikke et godt match. Hunden er rolig indendørs, men den har brug for to timers daglig motion, den reagerer på lyde i opgangen og fra naboer, og gøen bliver hurtigt et problem i etageejendom. En have med højt, solidt hegn passer racen langt bedre.