Xoloitzcuintli er en af de hunde folk stopper op og kigger efter på gaden. Den hårløse variant har varm, glat hud i stedet for pels, ofte med en lille tot hår på issen, og et udtryk der virker mere eftertænksomt end de fleste racers. Men det er ikke en pyntehund. Under det usædvanlige ydre sidder en atletisk, vagtsom og selvstændig hund med et reelt motionsbehov på omkring to timer om dagen.
Racen passer bedst til dig, hvis du gerne vil have en hund der følger dig fra rum til rum, men ikke kaster sig om halsen på alle gæster. Xolo’en er typisk knyttet tæt til sin egen familie og forbeholden over for fremmede. Den slår alarm, når der sker noget ved døren. Det er ikke aggression, det er en gammel vagtinstinkt, og den skal håndteres med socialisering fra hvalp, hvis du ikke vil ende med en hund der gør ad alt og alle.
Med en forventet levetid omkring 15 år er der tale om en langsigtet beslutning. Til gengæld får du en hund der ikke fælder synligt, ikke lugter meget af hund, og som er nem at holde ren. Bare ikke nem at holde uden opmærksomhed.
Sådan er Xoloitzcuintli i hverdagen
Indenfor er de fleste Xolo’er overraskende rolige. De sover gerne meget, helst under et tæppe eller op ad et menneske, og de har en tendens til at opsøge varme: radiatorer, solpletter på gulvet, din side af sengen. Den hårløse hud betyder at hunden mister varme hurtigere end en behåret hund, så det er ikke bare hygge, det er termoregulering.
Udenfor skifter billedet. Racen er hurtig, springende og god til at klatre. Et hegn på 120 centimeter er ikke nødvendigvis nok, hvis hunden får lyst til at undersøge naboens kat. Jagtlyst og nysgerrighed er til stede, og indkald skal trænes systematisk fra starten.
Intelligensen er høj, og det er både en fordel og en udfordring. Xolo’en lærer hurtigt, men den lærer også hvad der virker på dig. Den er sensitiv og lukker i, hvis du bliver hård eller vred. Belønningsbaseret træning med korte, tydelige sessioner fungerer langt bedre end konfrontation. Træningskravet ligger i midten: du behøver ikke være erfaren hundetræner, men du skal være konsekvent og tålmodig, og du skal tage socialiseringen alvorligt de første måneder.
Med børn kan racen fungere godt, men det kræver arbejde fra begge sider. Xolo’en er ikke en hund der bare tåler at blive krammet og trukket i. Den trækker sig, og hvis den ikke kan trække sig, kan den brokke sig. Lær børnene at lade hunden være i fred, når den har lagt sig, og sørg for at den altid har et sted at gå hen. Med den kombination bliver de fleste Xolo’er tålmodige og legende familiehunde.
Racen findes i tre størrelser og i både en hårløs og en behåret variant. Data her beskriver den store type omkring 25 kilo, men de mindre varianter har samme temperament, blot i mindre indpakning.
Historie og oprindelse
Xoloitzcuintli er en af de ældste hunderacer på det amerikanske kontinent. Arkæologiske fund af hårløse hunde i Mexico går tusinder af år tilbage, og racen var kendt i de præcolumbianske kulturer længe før europæerne kom til Mellemamerika.
Navnet stammer fra nahuatl og forbinder guden Xolotl med ordet for hund, itzcuintli. Hunden blev tilskrevet en rolle som ledsager for de døde på vejen til underverdenen, og den blev også brugt som varmekilde og til rituelle formål. Den varme hud gav hunden et ry som lindring mod smerter og gigt, og den forestilling holdt sig langt op i tiden.
I 1900-tallet var racen tæt på at forsvinde, indtil målrettet arbejde i Mexico samlede de tilbageværende hunde og fik bestanden på benene igen. I dag er Xoloitzcuintli Mexicos nationalhund og et symbol med stærk kulturel tyngde. Kunstnerne Frida Kahlo og Diego Rivera holdt Xolo’er, og racen blev kendt for en ny generation gennem tegnefilmen Coco.
Historien betyder noget i praksis. Det er en primitiv race, ikke en race formet af generationers arbejde for mennesker på samme måde som en retriever. Det viser sig i selvstændigheden, i forbeholdenheden over for fremmede og i evnen til at tage sine egne beslutninger.
Motion og aktivering
To timer dagligt er et reelt tal, ikke et forsigtigt skøn. Det behøver ikke være to timers gåtur i snor, men hunden skal ud i noget der får pulsen op og hovedet i gang.
En fornuftig hverdag kunne se ud som en rask morgentur, en længere tur med frit løb eller løbetræning midt på dagen, og en kortere aftentur med noget sporsøgning eller træning. Xolo’er er gode til at løbe, og de er lette og smidige nok til at klare lange distancer, når de er færdigudviklede. Mange klarer sig fint til nosework, trick-træning og lydighed på hobbyniveau. Agility kan fungere, men vær opmærksom på at den bare hud er mere udsat for rifter.
Understimulering viser sig sjældent som vild ødelæggelse. Den viser sig oftere som en hund der gør mere, bliver mere reaktiv i snoren og får svært ved at falde til ro. Aktivering af hovedet er lige så vigtig som benene.
Vejret sætter grænser. I frost og vind har den hårløse variant brug for dækken, og i sne bliver turene kortere. Om sommeren er problemet det modsatte: huden brænder lige så let som din egen, og hunden skal have skygge og hudvenlig solcreme, hvis den skal være længe ude i direkte sol.
Pleje og pelspleje
Pelsplejen er tæt på nul. Fældningen er minimal, og der ligger ikke hår i sofaen. Til gengæld flytter arbejdet sig til huden.
Den hårløse Xolo skal aftørres eller vaskes med jævne mellemrum, typisk hver eller hver anden uge afhængigt af hudtype og årstid. For mange bade tørrer huden ud, for få giver tilstoppede porer og bumser. Unge hunde i puberteten får ofte hudorme og småbumser på ryg og hoved. Det går som regel over, men det skal holdes rent i mellemtiden, og du må ikke begynde at klemme i det.
Huden bliver også tørrere end pelsdækket hud, især om vinteren indenfor med gulvvarme og radiator. En let, uparfumeret fugtighedscreme kan bruges, men ikke i lag der lukker porerne. Den behårede variant kræver kun almindelig kort pelspleje og lidt brusning.
Udover huden er det rutinen: klipning af kløer, tjek af ørerne og tandpleje. Tandpleje fortjener særlig opmærksomhed hos denne race, og det handler næste afsnit om.
Sundhed og typiske problemer
Samlet set er Xoloitzcuintli en ret robust race med en lang levetid, og sundhedsrisikoen ligger på et moderat niveau. Der er ikke tale om en race hvor problemer er indbygget i kropsformen, som hos meget kortsnudede eller meget langryggede hunde. Men der er nogle konkrete ting du skal kende.
Tænderne. Det gen der giver hårløshed, påvirker også tandsættet. Hårløse Xolo’er mangler ofte tænder, typisk fortænder og præmolarer, og de tænder der er, kan sidde skævt eller være spidse og uregelmæssige. Det er normalt for varianten og ikke en sygdom i sig selv, men det gør tandsættet mere udsat for tandsten og tandkødsbetændelse. Daglig eller næsten daglig tandbørstning er en god investering.
Huden. Solskoldning, rifter, tørhed og bumser er de mest almindelige hverdagsproblemer. Nogle hunde reagerer på plejeprodukter eller på materialer i tøj og senge. Hold øje med rødme og kløe, og skift ét produkt ad gangen, hvis du skal finde synderen.
Genetikken bag hårløsheden. Genet er dominant, og hunde med dobbelt anlæg overlever ikke. Derfor parres hårløs med behåret, og de behårede hvalpe i et kuld er en helt normal og vigtig del af racen. En seriøs opdrætter kan forklare dig præcis det og vise dig hvad der ligger bag deres parringer.
Øvrigt. Som hos andre mellemstore racer forekommer led- og øjenproblemer, og opdrættere med orden i sagerne undersøger deres avlsdyr for det der er relevant i deres linjer. Spørg ind til hvad der er testet, og hvor gamle hundene i stamtavlen blev.
En årlig gennemgang hos dyrlægen, hvor tænder og hud får særlig opmærksomhed, fanger de fleste af de problemer der ellers udvikler sig langsomt hos denne race.
Ofte stillede spørgsmål om Xoloitzcuintli
Er en Xoloitzcuintli allergivenlig, fordi den er hårløs?
Nej, ikke automatisk. Hundeallergi skyldes oftest proteiner i spyt og hudceller, ikke hårene selv, og dem har en hårløs hund også. Mange allergikere reagerer dog mindre på en Xolo, fordi der ikke spredes hår rundt i hjemmet. Vil du være sikker, skal du tilbringe længere tid sammen med en voksen hund af racen, før du beslutter dig.
Fryser en hårløs Xolo om vinteren i Danmark?
Den mister varme hurtigere end en hund med pels, så ja, den har brug for hjælp. Dækken eller trøje på gåturen i frost og vind er standard, og turene bliver kortere om vinteren. Indenfor opsøger den varme steder og sover gerne under et tæppe. Med det på plads klarer racen sig fint i dansk klima.
Hvorfor mangler min Xolo tænder?
Det hænger sammen med selve genet for hårløshed, som også påvirker tandsættet. Hårløse Xolo'er mangler ofte fortænder og præmolarer, og de tænder der er, kan sidde skævt. Det er normalt for varianten, men det betyder at du skal være ekstra grundig med tandbørstning, da tandsten og tandkødsbetændelse kommer lettere.
Er Xoloitzcuintli en god hund til en førstegangsejer?
Den kan godt fungere, hvis du er aktiv og villig til at læse op på racen. Træningskravet er middel, og hunden er intelligent og lærenem, men den er også sensitiv, selvstændig og forbeholden over for fremmede. Du skal tage socialisering alvorligt i det første år og kunne afsætte omkring to timer dagligt til motion og aktivering.
Bedste foder til Xoloitzcuintli
Udvalgt ud fra racens vægt, motionsbehov og typiske helbredsrisici. Hver anbefaling har en begrundelse,
så du kan vurdere om den passer til netop din hund.