Pointer

Pointeren er en af de mest atletiske hunderacer du kan få ind i en almindelig dansk husholdning. Den vejer typisk omkring 25 kilo, er bygget som en langdistanceløber og har et hoved der konstant scanner luften for interessante lugte. Den er venlig af natur, sjældent aggressiv og fungerer godt sammen med børn. Men den er ikke en hund du kan parkere på et tæppe fire dage om ugen.

Det vigtigste tal på hele siden er motionsbehovet: cirka to og en halv time dagligt. Ikke to og en halv time i weekenden, og ikke halvanden time når det regner. En pointer der ikke får afløb for sin energi bliver rastløs, opsøgende og svær at være i stue med. Det er langt den mest almindelige årsag til at folk fortryder racen.

Til gengæld får du en hund der er relativt let at leve med indendørs, når behovene er dækket. Pelsen er kort og kræver lidt. Den er ikke særlig højtråbende. Og temperamentet er blødt nok til, at den fungerer i en familie, hvis familien er den type der gerne går ud, uanset hvad barometeret siger.

Sådan er Pointer i hverdagen

En veltrænet pointer er en overraskende rolig hus­kammerat. Den lægger sig gerne og sover tungt i mange timer, når den har fået brugt kroppen. Problemet er ikke hunden i sig selv, men afstanden mellem hvad den har brug for og hvad en travl hverdag typisk tilbyder.

Socialt er racen åben og imødekommende. Den er sjældent mistroisk over for gæster, og den er derfor en dårlig vagthund. Med børn er den generelt tålmodig og blid, men husk at en voksen pointer i fart vejer 25 kilo og ikke altid ser hvor den løber. Små børn kan blive væltet, ikke af ondskab, men af ren fysik.

Den er følsom over for tone. Hårde metoder og høje stemmer får en pointer til at lukke ned i stedet for at samarbejde. Belønning, tydelighed og gentagelse virker meget bedre. Træningskravet ligger på et mellemniveau: den er hverken en stædig selvstændig arbejder eller en hund der læser dine tanker. Den kan sagtens håndteres af en engageret førstegangsejer, forudsat at man forstår, at ungdomsperioden er lang. Mange pointere er mentalt hvalpe til de er to år eller mere.

Næsen bestemmer

Det du skal tage allermest seriøst i træningen er indkald. Pointeren er avlet til at arbejde langt fra føreren, søge selvstændigt i marken og markere vildt. Den instinktive respons på en frisk fært er at følge den, ikke at kigge tilbage på dig. Byg indkaldet op fra hvalp, brug lang line langt længere end du tror er nødvendigt, og accepter at nogle pointere aldrig bliver hunde du slipper løs tæt på veje eller vildtrige områder.

Have og hegn skal også kunne holde. En pointer kan dække meget terræn på kort tid, hvis en hare krydser haven.

Historie og oprindelse

Pointeren blev udviklet i England, hvor de tidligste tydelige beskrivelser stammer fra 1600-tallet. Oprindeligt var opgaven ikke at hjælpe en jæger med et gevær. Hunden skulle finde hare og stå stille og markere den, hvorefter mynder blev sluppet løs til selve jagten. Derfor navnet: den peger, den forfølger ikke.

Da hagle­geværet blev almindeligt og præcist nok til flyvende fugl, ændrede opgaven sig. Pointeren blev en fuglehund, der søger stort terræn af, finder fugl og fastholder sin karakteristiske stand indtil jægeren er på plads. Den stive, fremadstrakte kropsholdning med løftet forben og stiv hale er stadig racens kendetegn, og du vil se antydningen af den, første gang din hvalp møder en spurv i haven.

Engelske opdrættere tilførte undervejs blod fra blandt andet mynder, hounds og settere for at forbedre fart, næse og stil. Resultatet blev en hund bygget til at arbejde længe i højt tempo over åbent land. Det er den arv der forklarer, hvorfor to timers gåtur i bytempo ikke er nok.

Motion og aktivering

Regn med to og en halv time daglig aktivitet, og lad det være rigtig bevægelse. En pointer skal have mulighed for at løbe i fart, ikke kun trave i snor. Løbe- og cykelture i voksenalderen fungerer godt, ligesom længere ture i terræn hvor den kan søge frit på line eller i sikre områder.

Hovedet skal også bruges. En pointer der kun bliver træt i benene, bliver hurtigt en hund der har brug for mere og mere fysisk arbejde for at falde til ro. Kombinationen af krop og hjerne virker bedre.

• Sporarbejde og næsearbejde, som ligger tættest på det racen er bygget til
• Apporteringsøvelser og markarbejde, også som fritidsaktivitet uden jagt
• Lydighed og trickstræning i korte, hyppige sessioner
• Hundesport som agility eller rally, når vækstpladerne er lukkede

Vær forsigtig i vækstperioden. Undlad lange løbeture og høje spring før hunden er omkring et år, gerne halvandet for de største individer. Fri leg og varieret bevægelse er bedre end at presse distance ind i en ung krop.

Om vinteren skal du huske, at pelsen er tynd. En pointer kan blive gennemkold på en stillestående vinterspadseretur, selvom den kan arbejde i kulde så længe den er i bevægelse. Hold tempoet oppe, eller brug dækken i frostvejr.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort, tætsiddende og glansfuld uden nævneværdig underuld. Det gør plejen enkel: en gummihandske eller en blød børste en gang om ugen fjerner løse hår og holder pelsen ren. Fældningen er moderat. Du finder korte, stive hår i sofaen og på tøjet, og de har en irriterende evne til at sætte sig fast i stof, men det er langt fra niveauet hos en race med tæt underuld.

Bad sjældent. Pointeren holder sig forbavsende ren, og hyppige bade tørrer huden ud.

To ting kræver ekstra opmærksomhed hos en hund der løber i terræn. Ørerne hænger ned og lukker for luft, så tjek dem ugentligt for rødme, lugt og snavs. Og gå poter, mellemtrin og hud efter for rifter, torne og grønsvær efter ture i tæt bevoksning. Huden er tynd, og pointere får lettere skrammer end mere robust behårede racer.

Klø klipning af kløer, tandpleje og rutinemæssig kontrol af tænder hører til, som hos alle racer.

Sundhed og typiske problemer

Pointeren er en forholdsvis sund race med en forventet levetid omkring 12 år. Sundhedsrisikoen ligger på et moderat niveau, hvilket betyder at der er kendte problemer at holde øje med, men ingen enkelt lidelse der rammer en stor del af bestanden.

Hofteledsdysplasi forekommer, som hos de fleste mellemstore og store racer. Det er derfor værd at kigge efter forældredyr der er røntgenundersøgt. Symptomerne viser sig typisk som stivhed efter hvile, modvilje mod at hoppe eller ændret bevægelsesmønster.

Øjenlidelser er også beskrevet i racen, blandt andet entropion, hvor øjenlåget ruller indad og irriterer hornhinden, samt arvelige nethinde- og linsesygdomme. Rindende, kneben eller lyssky øjne skal ikke ignoreres.

Epilepsi optræder hos enkelte linjer. Det giver anfald, ofte første gang mellem et og tre års alderen, og kan i de fleste tilfælde behandles medicinsk.

Dertil kommer de skader der følger af at være en atlet: forstrækninger, rifter, ledbånds- og senebelastninger, og hos ældre hunde slidgigt. En pointer melder ikke altid fra selv, den løber gerne videre på en skade, så du skal være den der sætter grænsen.

Endelig den tynde pels igen. Pointeren tåler varme bedre end kulde, men har til gengæld ikke meget beskyttelse mod sol på lyse partier og mod frost. Tag det med i planlægningen året rundt.

Hvis du oplever halthed, anfald, ændringer i øjnene eller pludselig nedsat udholdenhed, er det værd at få undersøgt hos dyrlægen frem for at afvente.

Ofte stillede spørgsmål om Pointer

Hvor meget motion har en pointer brug for?

Regn med omkring to og en halv time dagligt, og en stor del af det skal være rigtig bevægelse i fart, ikke kun gåtur i snor. Racen er avlet til at arbejde i højt tempo over åbent terræn, og den behøver også mental aktivering som spor- og næsearbejde. Får den for lidt, bliver den rastløs og svær at have indendørs.

Er en pointer en god familiehund?

Ja, hvis familien er aktiv. Pointeren er venlig, blid og generelt tålmodig med børn, og den er sjældent aggressiv. Men den er kraftig og hurtig og kan uforvarende vælte små børn, og den passer dårligt til en hverdag hvor der kun er tid til en kort tur morgen og aften.

Kan man have en pointer som førstehund?

Det kan godt fungere. Træningskravet er moderat, og racen er samarbejdsvillig og lærenem, så længe du bruger belønning frem for hårdhed. Udfordringen er ikke træningen i sig selv, men den lange ungdomsperiode og det store daglige motionsbehov, som du skal kunne dække året rundt.

Fælder en pointer meget?

Fældningen er moderat. Pelsen er kort og uden nævneværdig underuld, så mængden af hår er begrænset sammenlignet med racer med tæt pels. De korte, stive hår sætter sig dog let fast i tøj og møbler. En ugentlig gennemgang med gummihandske eller blød børste holder det nede.