Pudelpointer

Pudelpointeren er en tysk stående jagthund, der er avlet til at kunne det hele: søge i marken, apportere fra vand og spore vildt i skoven. Det er en brugshund i ordets egentlige betydning, og det kan man mærke i hverdagen. Den er ikke nervøs eller hektisk, men den vil noget. Hele tiden.

Den vejer typisk omkring 23 kg, har en stridhår-pels i brune nuancer og et roligt ydre, der let kan snyde. Får den ikke lov at bruge hovedet og kroppen, finder den selv på noget. Det bliver sjældent noget, du bliver glad for.

Racen passer bedst til dig, hvis du går på jagt eller har en anden aktivitet, du kan bruge hunden til flere gange om ugen. Er du helt ny som hundeejer, og har du ingen erfaring med driftige jagthunde, er der racer, der giver dig en blidere start. Pudelpointeren er ikke umulig at have med at gøre, men den kræver konsekvens, tid og et formål.

Sådan er Pudelpointer i hverdagen

Hjemme i stuen er en veltrænet og velmotioneret pudelpointer overraskende afdæmpet. Den lægger sig, sover, følger dig med øjnene og rejser sig i samme sekund, du tager jakken. Den er typisk stærkt knyttet til sin familie og trives dårligt med at være meget alene. Er du væk otte til ti timer hver dag, er racen et forkert valg.

Med børn er den som regel god. Den er tålmodig, robust og ikke pylret, men den er også stor nok og hurtig nok til at vælte et lille barn omkuld, når den kommer i fart. Sæt grænser tidligt for, hvor hektisk leg må blive indendørs.

Over for fremmede er de fleste pudelpointere reserverede i de første minutter. Det er ikke en hund, der kaster sig i armene på alle på gaden. Nogle linjer er tydeligt vagtsomme og giver besked, når der kommer folk på grunden. Det er sjældent aggression, men det kræver at du har socialiseret hvalpen bredt, så vagtsomheden ikke udvikler sig til mistro.

Træning og hovedet

Intelligensen er høj, og det er både en gave og en udfordring. Pudelpointeren lærer nye ting hurtigt, men den lærer også de forkerte ting hurtigt. Får den held med at trække i snoren, at jage råvildt eller at tage brødet fra bordet, sidder vanen fast efter få gentagelser.

Den arbejder gerne sammen med dig, men den er selvstændig, og den har et jagtdriv, der overtrumfer det meste. Indkald ved højt distraktionsniveau er den vigtigste øvelse i hundens liv, og den skal vedligeholdes i årevis. Regn med at en løs pudelpointer i et vildtrigt terræn er en hund, du reelt har mistet kontrollen over, indtil træningen er solidt på plads.

Brug belønning, korte sessioner og tydelige regler. Hårdhændet træning virker ikke godt på racen. Mange pudelpointere lukker ned eller bliver usikre, hvis presset bliver for stort.

Historie og oprindelse

Pudelpointeren blev skabt i Tyskland i slutningen af 1800-tallet. Ideen var enkel og meget tysk: kombiner puddelens vandglæde, arbejdsvilje og lærenemhed med den engelske pointers næse, fart og stand. Resultatet skulle være en alsidig jagthund, der kunne bruges til hele det tyske jagtår, ikke kun til fuglejagt i marken.

Avlen har fra begyndelsen været styret stramt af jagtlige resultater. Hunde, der ikke kunne præstere på jagtprøver, blev holdt uden for avlen, og det princip har racen fulgt lige siden. Det er hovedforklaringen på to ting: racen er stadig en reel brugshund uden en separat udstillingstype, og bestanden er relativt lille og sund.

I Danmark er pudelpointeren en sjælden race. Du møder den næsten udelukkende hos jægere, og de fleste hvalpe går til hjem, hvor de skal arbejde. Det betyder også, at du sjældent finder linjer, der er avlet med tanke på et roligt familieliv uden jagt.

Motion og aktivering

Regn med omkring 2,5 timers aktivitet om dagen. Ikke 2,5 times slentretur, men reel bevægelse: løbeture, cykelture, frit søg i terræn, apportering, sporarbejde. Også i november, når det er mørkt kl. 16 og regnen står ind fra vest.

En god uge for en pudelpointer kan se sådan ud:

• En til to lange ture i varieret terræn, hvor hunden må bruge næsen frit
• Daglig fysisk træning, gerne løb ved cykel eller apportering i vand
• Kortere hovedarbejde flere gange dagligt: nosework, sporøvelser, lydighed med sværere distraktioner
• Én reelt hviledag om ugen, hvor kroppen får ro

Det er vigtigt at forstå, at fysisk motion alene ikke rækker. En pudelpointer, der bare løber 15 km, bliver en hund i endnu bedre form, som stadig keder sig. Kombinationen af krop og hoved er det, der giver en hund, der falder til ro indendørs.

Hvalpe skal ikke overmotioneres. Hold igen med langvarigt løb ved cykel og med trapper, indtil hunden er omkring et år, og lad i stedet aktiveringen foregå med snuse- og hovedarbejde.

Pleje og pelspleje

Pelsen er stridhåret med underuld, og den er bygget til vejr og vand. Den skal ikke klippes, og den skal ikke vaskes ofte. Vasker du pelsen med shampoo hver måned, fjerner du fedtlaget, der holder hunden tør.

Plejen er moderat: gennemred hunden en gang om ugen, og fjern døde hår med hånden eller en trimmekniv nogle gange om året, når pelsen bliver mat og løs. Fældningen er også moderat. Der kommer hår på gulvet og i bilen, men det er ikke i samme klasse som en schæfer eller en labrador.

Efter jagt eller lange ture i tæt vegetation skal du gennemgå hunden systematisk. Tjek poter og trædepuder, mellem tæerne, lysken og ørerne. Frøstængler og græsfrø sætter sig let i den stride pels.

Ørerne hænger ned, og det giver et fugtigt miljø, især på en hund der svømmer meget. Tør dem efter vand og hold øje med rødme, lugt og hovedrysten. Klip kløer, hvis de ikke slides ned af selv, og hold øje med tænderne.

Sundhed og typiske problemer

Pudelpointeren er en af de sundere jagtracer. Den strenge avlsudvælgelse på arbejdsevne har holdt bestanden funktionel, og en forventet levetid omkring 12 år er realistisk for en mellemstor hund af denne type.

Det betyder ikke, at der ikke er noget at holde øje med. Hofteledsdysplasi forekommer, som hos de fleste racer i denne størrelse, og seriøse opdrættere røntgenfotograferer avlsdyrene. Ørebetændelse er den hyppigste hverdagsgene, primært fordi hundene svømmer og arbejder i tæt terræn. Øjenirritation og småskader efter arbejde i krat er også almindeligt.

Den største reelle sundhedsrisiko for en pudelpointer er dog ikke arvelig. Det er skader. En hund, der arbejder i fuld fart i ukendt terræn, kan rive sig på pigtråd, forstrække sig eller skære sig i poten. Har du en arbejdende hund, bør du kunne håndtere basal førstehjælp i marken og kende tegnene på overophedning.

Hold hunden slank. Overvægt belaster led og forkorter livet, og en pudelpointer i arbejde skal have muskler, ikke fedt. Bliver hunden pludselig stiv, halt eller mister arbejdsglæde, er det værd at få undersøgt hos dyrlægen frem for at vente og se.

Ofte stillede spørgsmål om Pudelpointer

Kan man have en pudelpointer uden at gå på jagt?

Det er muligt, men det kræver, at du erstatter jagten med noget andet, der bruger hundens næse og hoved flere gange om ugen. Sporarbejde, nosework, apportering og hundesport kan fungere. Går hunden kun almindelige gåture, ender du typisk med en frustreret hund, der selv finder på at jage eller ødelægge ting.

Er pudelpointer en god familiehund?

Ja, i den rigtige familie. Den er tålmodig med børn, robust og tæt knyttet til sine mennesker. Men den kræver omkring 2,5 timers aktivitet dagligt og trives dårligt med at være alene i mange timer, så den passer bedst til en aktiv familie med jagt- eller sportsinteresse.

Fælder pudelpointer meget?

Fældningen er moderat. Den stridhårede pels med underuld taber hår, men mindre end fx labrador eller schæfer. Du klarer dig med en gennemredning om ugen og manuel fjernelse af døde hår nogle gange om året. Pelsen skal ikke klippes.

Er pudelpointer svær at træne?

Den er meget lærenem, men også selvstændig og stærkt jagtmotiveret, og den lærer uønskede vaner lige så hurtigt som de ønskede. Den kræver konsekvens og daglig træning, især af indkald ved distraktion. Hårdhændede metoder virker dårligt og gør mange pudelpointere usikre.