Skotsk Hjortehund

Skotsk Hjortehund er en af de største hunde du kan få ind i en dansk stue, og samtidig en af de mest stilfærdige. En voksen hund vejer typisk omkring 41 kilo, hanhunde ofte mere, og står så højt at den kan snuse til køkkenbordet uden at strække sig. Alligevel er det sjældent støj eller uro der bliver problemet. Det er pladsen, hegnet og de otte år.

Racen er en mynde, bygget til at forfølge kronvildt i højt tempo over lyngklædte bakker. Det betyder to ting: den vil gerne løbe stærkt, og den har en jagtinstinkt der tænder uden varsel, når noget lille bevæger sig hurtigt. Indendørs er den derimod en af de mest afdæmpede store racer, der findes. En hjortehund der har fået sin motion, sover det meste af dagen på et tæppe og fylder gulvet ud som et møbel.

Den passer til dig, hvis du bor med plads omkring dig, har adgang til et forsvarligt indhegnet område, og kan leve med at en hund af den her størrelse sjældent bliver gammel. Den passer dårligt til dig, hvis du vil have en lydig hund du kan kalde til dig på åben mark, eller hvis du er helt ny hundeejer.

Sådan er Skotsk Hjortehund i hverdagen

Temperamentet er venligt, men afmålt. Hjortehunden hænger ikke i dine ben og kræver ikke konstant opmærksomhed, som mange retrievere gør. Den holder øje med dig, lægger sig i nærheden og er tilfreds med det. Over for fremmede er den typisk høflig og reserveret snarere end overstrømmende. Den gør sjældent, og som vagthund er den stort set ubrugelig: den lukker gerne op for alle.

Med børn fungerer den godt, fordi den grundlæggende er tolerant og ikke bruger tænder eller stemme til at løse konflikter. Men vær realistisk om fysikken. En hund på 40 kilo plus, der drejer rundt i et lille rum eller sætter i galop i haven, kan vælte et lille barn uden at ville det. Det samme gælder halen. Og fordi hjortehunden er så eftergivende, siger den ikke tydeligt fra, hvis børn bliver for nærgående. Det er dit job at holde øje.

Træningsmæssigt ligger racen omkring 7 ud af 10, og det er ikke fordi den er dum. Den er selvstændig. Myndetyper er avlet til at træffe beslutninger på afstand af mennesket, og det sidder stadig i dem. Den forstår udmærket hvad du beder om, den vurderer bare selv om det er relevant lige nu. Hårdhændet træning virker direkte kontraproduktivt: hjortehunden lukker ned og bliver usikker, hvis du presser. Belønning, korte sessioner og tålmodighed virker. Perfekt lydighed gør ikke.

Derfor er den ikke et oplagt førstevalg for en førstegangsejer. Ikke fordi den er vanskelig i hjemmet, men fordi kombinationen af størrelse, jagtinstinkt og selvstændighed kræver, at du ved hvad du gør, mens hunden er ung.

Indkald er racens svageste punkt. En hjortehund i jagt hører dig ikke, og den kan være hundreder af meter væk på få sekunder. Det er ikke et træningsproblem du løser, det er et vilkår du indretter dig efter: line, indhegnet område eller sikker mark.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra det skotske højland, hvor store, ruhårede myndehunde blev brugt til at jage kronvildt. Arbejdet foregik i par eller alene, hunden skulle selv finde vildtet, indhente det og holde det, ofte over lange afstande i kuperet terræn. Det krævede en hund med både fart og robusthed, og det er den bygning racen stadig har: greyhound-agtige linjer, men grovere og tungere, med en ru pels der kan holde til vejr og lyng.

Da jagten ændrede sig og riflen overtog arbejdet, forsvandt hundens praktiske funktion. Racen har været tæt på at gå tabt flere gange og er stadig en fåtalsrace, også i Danmark. Der fødes ganske få kuld herhjemme, og du skal typisk regne med ventetid.

Den historie forklarer temperamentet. Hjortehunden er ikke avlet til at samarbejde tæt med mennesker på kommando, og den er ikke avlet til at gø, vogte eller genfinde. Den er avlet til at løbe efter noget stort, der løber væk. Det er stadig kernen i hunden.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer dagligt. Men fordelingen betyder mere end tallet. En hjortehund har ikke brug for to timers jævn trav i snor. Den har brug for rimeligt lange, roligt tempo-gåture kombineret med muligheder for at galopere frit i et sikkert område. Ti minutters fuld fart i en indhegnet mark gør mere for hovedet end en time på fortov.

Den er sprinter, ikke maratonløber. Som løbepartner er den middelmådig, og i varmt vejr skal du holde igen. Til gengæld skal den ud hver dag, også når det regner, og også når den ser ud som om den helst vil ligge på sofaen. Under motioneret bliver hjortehunden ikke hyperaktiv, den bliver stiv, tung og utilpas.

Hvalpe og unghunde kræver særlig forsigtighed. Racen vokser voldsomt hurtigt, og led og vækstzoner er sarte i det første år til halvandet. Undgå trappegang i store mængder, spring, hårde vendinger på glat gulv og lange tvangsture. Lad hvalpen bevæge sig frit i eget tempo i stedet.

Mentalt er den ikke en race der brænder efter opgaver. Lidt sporsøg, nogle simple tricks eller en snusetur giver mening, men den bliver ikke frustreret af at mangle et job, som en border collie gør. Lure coursing, hvor hunden jagter et kunstigt bytte, passer racen fint, hvis du har adgang til det.

Pleje og pelspleje

Pelsen er ru, stridhåret og cirka 7 til 10 centimeter lang på kroppen, med blødere hår i ansigtet og på ørerne. Den er forbavsende nem. En grundig gennemredning en gang om ugen holder den fri af filt, og fældningen er moderat: du finder hår, men ikke de tæpper af underuld som en schæfer eller golden retriever efterlader.

Nogle vælger at trimme løse, døde hår ud med hånden et par gange om året for at holde pelsen stram og velfungerende. Klipning hører ikke til racen. Ører, kløer og tænder skal med i rutinen, og skægget bliver vådt og snasket ved madskålen, så tør det gerne af.

Et praktisk punkt der overses: liggeunderlag. En tung hund med tynd hudpolstring over albuer og hofter får hurtigt liggesår og hård hud på et fast gulv. Sørg for rigelig, blød madras flere steder i huset.

Hjortehunden har meget lidt underhudsfedt og tåler kulde bedre end de fleste tror, men i barsk vintervejr og ved stilstand kan den godt fryse. Ligeledes er den følsom over for varme.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er moderat, men den forventede levetid er kort: omkring otte år, nogle når ti. Det skal du tage stilling til, inden du forelsker dig. Store, hurtigt voksende racer betaler for størrelsen.

De vigtigste ting at kende:

• Hjertesygdom. Dilateret kardiomyopati, hvor hjertemusklen svækkes og udvides, forekommer i racen og er en væsentlig dødsårsag. Symptomerne kan komme snigende: nedsat udholdenhed, hoste, vejrtrækningsbesvær.
• Knoglekræft. Osteosarkom ses hos store myndetyper og rammer typisk et ben hos den midaldrende eller ældre hund. Vedvarende halthed uden forklaring skal tages alvorligt.
• Drejning af mavesækken. Den dybe, smalle brystkasse gør racen udsat. Det er akut livstruende. Del måltider op, undgå voldsom aktivitet lige omkring fodring, og lær symptomerne: oppustet mave, forsøg på at kaste op uden resultat, uro og spytflåd.
• Bedøvelsesfølsomhed. Ligesom andre myndetyper tåler hjortehunden visse bedøvelsesmidler dårligere end almindelige hunde på grund af lav fedtprocent. Det er vigtigt at klinikken ved, at det er en mynde.

Dertil ses knoglebrud og forstrækninger som følge af den hårde galop, og enkelte hvalpe fødes med portosystemisk shunt, en karmisdannelse ved leveren, der giver dårlig trivsel og skal opdages tidligt.

Spørg altid ind til forældredyrenes hjerteundersøgelser og til levealder i linjen, når du taler med et opdræt. Og hold en løbende dialog med din dyrlæge om hjerte og vægt gennem hundens liv, for det er her de fleste problemer starter.

Ofte stillede spørgsmål om Skotsk Hjortehund

Kan Skotsk Hjortehund gå løs i naturen?

Kun i sikkert indhegnede områder. Jagtinstinkten er stærk, og en hjortehund der får syn på en hare eller et rådyr, sætter afsted i høj fart og reagerer ikke på indkald. Mange ejere bruger lang line på almindelige ture og finder indhegnede marker, hvor hunden kan galopere frit.

Hvor længe lever en Skotsk Hjortehund?

Typisk omkring otte år, nogle enkelte når ti eller lidt mere. Hjertesygdom og knoglekræft er blandt de hyppigste dødsårsager. Den korte levetid er noget af det vigtigste at forholde sig til, inden man vælger racen.

Er Skotsk Hjortehund egnet som familiehund med små børn?

Temperamentet passer godt: den er tolerant, stilfærdig og gør sjældent. Udfordringen er størrelsen, for en hund på over 40 kilo kan uforvarende vælte et lille barn. Racen siger heller ikke tydeligt fra, hvis børn bliver for nærgående, så voksne skal holde øje med samværet.

Fælder Skotsk Hjortehund meget?

Fældningen er moderat. Den ru, stridhårede pels har ikke den tætte underuld som mange andre store racer, så du får hår i hjemmet, men ikke i store mængder. En grundig gennemredning en gang om ugen er nok, og pelsen skal ikke klippes.